- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Deel /
792

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

792 Inge og Sigurd Haraldsssnner.
tyende Skibe, maa man nersten formode, at han har faaet nogen^Under
stottelst af Lendermcendene i Viken, der paa den Maade kun gjengjeldte,
hvad der fra dansk Side var steet mod Norge’). Men dette maatte
igjen foraarsage. at den danske Konge eller Hovdingerne i Jylland toge sig
desto alvorligere af Sigurd og Magnus, og da der desuden i denne uro
lige Tid altid maatte verre krigs- og eventyrlystne Folk nok at faa hver
vet i Danmark, var et nyt og alvorligere Angreb derfra med det forste
at forudsee. Nordmcrndene kunde heller ikke verre uvidende om, at Sig
urd og Magnus virkelig med Danernes Hjelp gjorde betydelige Udrustnin
ger. Under disse Omstcendigheder fandt Indbyggerne af Viken og Ber
gen det, som rimeligt var, hecl utilborligt, at Kong Sigurd og hans Ven
ner sad i god Ro nord i Nidaros, stjsnt hans Faders Mordere passe
rede Throndhjemsleden, men overlode Landets Forsvar til Kong Inge og
hans Mcrnd, der sad sster i Viken paa det farligste Punkt. Inges Hovdin
ger udfcrrdigede derfor i hans Navn selgende Brev, der er merkeligt ej alene for
medelst sit Indhold, men ogsaa fordi det er det crldste hidtil bekjendte offentlige
Aktstykke til Norges Historie Kong Inge, Son af Kong Harald,
sender sin Broder Kong Sigurd og hans Raadgivere, Saada-Gyro, Ag
mund Svifte og Ottar Birting, alle Lendermcend, Hirdmcrnd, Huuskarle
og hele Almuen, Rige og Fattige, Unge og Gamle, Guds og sin Hilsen.
Alle Mand er vitterlig den Vaande, hvori vi ere stedte, saa vel som vor
Barndom, da du kun er fem, jeg kun tre Aar gammel, saa at vi intet
kunne foretage uden ved Bistand af vore Venner og gode Mcrnd. Nu
tykkes det os, som om jeg og mine Venner ere den fcrlles Ned og Fare
ncrrmere end du og dine, der sidde iRo og Mag. Gjor nu saa vel, at
du saa snart og med saa mange Folk som muligt kommer hid til mig,
paa det at vi kunne vcere samlede, hvad der saa indtreffer. Nu er den
vor bedste Ven, som gjor sit til at vi ere saa enige og samholdende som
muligt i alle Dele. Men dersom du unddrager dig, og fremdeles, som du
for har gjort, ikke kommer efter min Budsending og trcengende Anmodning,
maa du vcere belavet paa, at jeg drager imod dig med en Krigsmagt, og
da faar Gud stifte mellem os. Thi vi kunne ikke lcenger finde os iat
vi stulle sidde her med saa stor Bekostning, som udfordres til Ufreden,
’) Olaf Haraldsson fremkom, saa vidt man efter de nsjagtigste Underssgelser
kan stutte, med sine Arvefordringer i 1138, men begyndte Krig 1139. Sand:
synligviis var, som oven antydet, hans Uheld i Elven mod Sigurd Slembedjakn
Aarsag til, at han ej kunde begynde den fer, da han vel paany maatte
skaffe sig Folk og Skibe.
«) Det anfsres, nasten ordlydende, saavel i Morkinstinna, som i Hrokkinstin-
na, Hryggjarftykke og hos Snorre.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-2/0810.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free