Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
842 Inge, Sigurd og Eystein Haraldsfsnner.
Såar, han havde faaet paa Dromunden, siden eftcr scrdvanligviis kaldtes
Erling stakke, sin Broder Agmund Dreng ded, som det synes uden Ar
vinger, hvorfor Erling nu blev Mttens Hoved og tiltraadte dens Hoved
gaard Stodle. Hans Anseelse foregedes end mere derved, at han, ved
Kong Inges egen Medvirkning, egtede Kong Sigurd lorsalafarers dron
ning Malmfrids Datter Christina (1155). Erling saa her mere
paa de politiske Fordele ved Giftermaalet. end paa Brudens moralske
Vandel, thi Christina var, som ovenfor omtalt ’), et udsvcrvende Fruen
timmer, der allerede, som det hed, havde hast en Sen med Kong Sigurd
Mund, og ligeledes senere under sit Giftermaal med Erling opferte sig
hojst forargeligt. Der var rigtignok intet andet at vente af den Op
dragelse. hun havde faaet ved et Hof, hvor Dronning Ingerid var den
fornemste Dame. Allerede Aaret efter Giftermaalet fedte Christina Er
ling en Sen, Magnus, der siden efter formedelst sin heje Byrd og Fa
derens store Magt, blev Norges Konge. Det lykkedes dog ikke Erling, som
han maaskee havde ventet, strar at erhverve den samme Indflydelse hos Kong
Inge, som hans afdede Broder Agmund. I dennes Sted som Kongens
fornemste Naadgiver og hejre Haand, eller rettere som den egentlige Re
gent i hans Navn, traadte nemlig Gregorius Dagsson fra Viken, Dag
Gilifssens og Ragnhild Skoftedatters Sen, en af Norges ypperligste og
talentfuldeste M<rnd. Om Anledningen til, at han sluttede sig til Kong Inge,
fortelles folgende Historie, hvis Paalidelighed dog neppe er hcrvet over en
hver Tvivl. Hans Moder Ragnhilds Syster Gyda boede, heder det, nord
i Landet ikke langt fra hiin Geirstein, hvis Tatter var Kong Sigurds
Frille, og som derfor, tryg ved hans Beskyttelse, tillod sig tilligemed sine
Sonner Hjarande og Hising mange voldsomme og uretfcrrdige Handlin
ger. Geirstein fandt for godt at bejle til Gyda. som gav ham Afslag,
og derfor blev han saa opbragt paa hende, at han ved enhver Anledning
ssgte at tilfeje hende Skade. Eaaledes lod han blandt andet sit Kvceg
gaa i hendls Ågre, og svarede grovt, naar hun gjorde Forestillinger der
imod. Hun klagede bitterligt over, at hun ned saa lidet godt af sine an
seede Frcenders Magt. Dette tog hendes Frcrnde og Fosterfader Gyrd
til sig, og lovede at hevne hendes Skade, hvad end Kong Sigurd vilde
sige; en Dag, da Geirsteins Kvcrg som scrdvanligt gik i hendes Ågre, greb
hun vred et Spyd, og vilde selv ile derhen, men Gyrd nwdte hende,
tog Spydet, og jog Koerne tilbage over Broen, som laa over en Verk,
der dannede Grcendsen mellem hrndes og Geirsteins Ejendomme. Her paa
Broen medte han Geirstein selv, der ligeledes var bcvcrbnet, og ståk efter
ham, idet han brklagede at Folk af smaa Wtter nu vovede at scrtte Ncr
’) Se herom ovenfor S. 812.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
