Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
855
overtalte Abbed Henrik i Fountains til at afgive en Dccl af Klostrets
Munkr. hvoriblandt hun Nunulf. for at de kunde grundlcrgge et lignende
Kloster i Norge; han stjrnkede dertil sin egen Mtteaaard Lyse, og Nun
ulf blev den forste Abbed. Da han havde faaet Klostret bragt i Orden,
nedlagde han sin Vcerdighed og vendte tilbage til Fountains. hvor han dode.
Men som udgaaet fra Fountains, stod Klostret fremdeles i den ncrrmeste
Forbindelse med dette, og, ester St. Bernhards udtrykkrlige Foranstaltning,
for det forste under dets Tilsyn. Stiftelsen af Lyse-Kloster har maa
skee givet Anledning til. at ogsaa Oslo Bispedsmme Aaret efter (1147)
fik et Cistercienser-Kloster. nemlig St. Marilr og St. Eadmunds Klo
ster paa Hovedpen, der ligcledes grundlagdes af engelske Munke, nemlig
fra Kirkstede Kloster i Lincolnshire ’). Omtrent samtidige med disse
tyende Munkeklostre. eller i alle Fald ikke stort yngre, vare de tyende
Nonneklostre. St. Marilr Kloster eller det saakaldtr Nonneseter i
Bergen, og Bakke Kloster ncrr ved Nidaros. Deres Stiftelsestid
kjendes ikke nsjagtigt. og af den Omstcrndighed, at hiint ncevnes allerede
i Beretningen om Kong Magnus Sigurdsssns Tilfangetagrlse ved Har.
ald Gille 1135 2), skulde man tro at det allerede da var til; men vist
er det. at det i saa Fald neppe kunde vcere noget Cistercirnserkloster, men
maatte senere vare reformeret dertil, da det er tydrligt nok. at Norge forst
ester Biskop Sigurds Vesog i England 1146 laerte CistercienserHrdenen at
kjende. Det sandsynligste bliver at antage dette Kloster, ligesom Lyseklo
ster, grundet ved Biskop Sigurds Foranstaltning. Det ncrvnes som Klo
ster udtrykkeligt ved 1181 ’). Hvad Bakke Kloster angaar. da er det
vist, at det maa have vcrret stiftet for 1157, cftersom en as Kongesaga
erne har opbevavet en liden Fortcelling om et Besog, Skalden Einar
Skulessen aflagde hos Abbedissen paa Bakke, da han som Kong Eysttins
Stallare opholdt sig ved dennes Hof i Nidaros, og hiint Aar var Ey
steins Dsdsaar Da ellers dette Kloster, et af de rigeste og meest an
seede i Norge, vist vilde have virret ncevnt ved en eller anden Anledning,
!) Se Langes Klosterhistorie, S. 622 flg.
2) Se ovenfor S. 736. Det maa her atter gjentagcs, at Sagaerne oftere an-
give en Begivenheds Lokaliteter efter Gjenstand?, som fsrst bleve til i Mel-
lemtiden mellcm Begivenhcden selv og Sagaens Nedstrivelsestid.
3) Sverres Saga Cap. 49.
4) ©e Morkinstinna, fol. 32 a. Fornmanna Sogur 7de B. S. 355. 831 ville
i det selgende se, at Eystein opholdt sig i Nidaros eller Throndhjem en god
Deel af Tiden mellem Sommeren 1155 og hans Dsd om Sommeren 1157;
i denne Tid kan det saaledes vcere oprettet, men rimeligere er det dog, at det
stede tidligere. Det sandsynligste er vistnok at henfsre Stiftelsen til Kardinal
Nikolaus’s N«erv«relse og Erkestolens Oprettelft 1152, se nedenfor.
Cistercienser-Klostre oprettede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
