Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
858 Inge, Sigurd og Eystein Haraldssenner.
lige Norden, og saaledes skillede dette fra den bremiske Provins, frem
delrs ssgte at vedligeholde, eller rettere gjenvinde Hojheden over de nor
diste Kirker, ja endog tildeels fik Mcdhrld heri af den romerske Kurie,
hvilket neppe kan have undladt at svcrkke den lundske ErkebistopsAuktori
tet i Norge og Sverige, og saalrdes at lette Opnaaelsen af det Maal,
hvorefter man stundede. Det var, som det synes, iscrr den bremiske Erkebi
skop Adalbero, ophojet i Aaret 1123 til denne Vcrrdighed, der lod sig det verre
magtpaaliggende at skaffe Bremens Grkestol de tabte Nettigheder over Nor
den tilbage. Af Pave Calirtus 11, der selv indviede ham, udvirkcde
han, at han paa et Concilium i Lateran erklceredes for Metropolit over
alle de tre nordiske Niger Ca!i,rtus’s Eftermand, Honorius 11, skal
have afgivet samme Erklcering. Siden gik Pave Innocents II endnu
videre. Udvalgt til Pave i Aaret 1130. og anerkjendt af den storste
Dccl af den latinske Christenhrd. maatte han dog forlade Italien, afFrygt
for en Modpave, Anaklet 11, der understottedes af den forhen omtalte mceg
tige Hertug Noger II af Sicilien. og kronede ham til Konge"). Inno
cents begav sig til Frankrige og siden til det vestlige Tydskland, hvor han
i Luttich 1131 kronede Kong LotlM. som til Gjengjeld lovede at staa ham
bi mod hans Modstander. Tcrved var han kommen i Taknemligheds
gjeld til Lothar. Fur Lothar, som tydsk Konge, og navnlig som sarisk
Fyrste, maatte drt, i Scerdeleshed under de davcrrende Forhold, hvor han,
som vi have seet, netop lagde an paa at erhvcrve Lenshojhld over Tan
mark, tillige vcere magtpaaliggende at faa den forrige gejstlige Overhoj
hed gjenoplivrt, og man kan derfor godt forståa, hvorledes han, som det
udtrukkelig siges, anmodede Innocents om at foretage de fornodne Skridt
hertil. At Innocents fojrde ham, var naturligt, og han udstedte saaledes
ester Mbagekomsten til Italien, paa een Dag (27 Mai 1133) ikke fcrrre
end fem Buller, der alle gik ud paa at give Adalbero den samme Magt
over Norden, som hans crldre Forgcrngere havde udovet. I den forste
af dem, til Adalbero selv, erklcrrede han, at da denne oftere havde klaget,
saavel for ham, som for hans Formcrnd Calixtus og Honorius over, at
’) At Calirtus har gio.t saadanne Erklæringer sees af Innocents den 2dens
udtrykkelige Ord i hans Bulle, hvorom nedenfor.
°) Dette var hiin Roger af Sicilien, der er ovenfor omtalt S. 577, og som
hidtil saetwanligen har vcrret antaget for den, der af Sigurd lorsalafarer i
Aaret 1110 fik Kongenavn, medens det, som ovenfor (S. 579—581) viist,
upaatvivlelig var Rogers Fattter Hertug Roger Bursa af Apulien, hvem
Sigurd gav denne Titel, hvorimod det sandsynligviis netop var denne
Omstamdighed, der siden gav Roger II Anledning til at fordre Konge,
navn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
