Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
864 Inge, Sigurd og Eystein Haraldsssnner.
rejsen, og kom saaledes ikke til sin Stol-’). Vi vide andensteds fra.
at hansTod indtraf i 1151^)^ og sandsynligviis mcdens han opholdt fig i
Paris, som Augustiner-Munk i St. Victors Klister Men Stodet var
nu engang givet, og det laa desuden, som det syms, i Pave Eugen den
Idies Plan at b<’fceste sin Indflydelse over Europas ydrrste Egne vrd Op
rettelsen af nye Biskops- og Erkrbiskopsdsmmer^vi crfare saaledes at han i
Aaret 1150 eller 1151, sendte en Kardinal, Johannes Paparo, til Ir
land, for der at oprette 4 Erkebistopsdsmmrr, hvoridlandt et for Ost
mcendene i Dublin, saa vrl som for i Almindllighed at rette paa Indbyg
gernes Christendom og Moralitet Efter al Sandsynlighed var det vel
at ansee decls som en Gjennemfonlsc af hiin almindclige Plan, drels
som en Felge af, hvad Ncidar under sit Ophold i Udlandct havde forbe
redt at Pave Gugenius i Aaret l 152 sendte en Kardinal-Legat til Norge,
den fsrste, der nogensindr kom til Landet, i samme M’nnde, som hiin,
nemlig for at ordne Kirkeforholdene, drage Omsorg for Folkets For
bedring og fornemmelig for at oprette et eget Grkescrde for Norge
’) Bistopsrcekken i Norsk Tidsskrift, V. S. 42, 44.
’) De islandske Annaler.
’) Det kan nemlig neppe vaere nogen anden end denne Reidar (lli-eid»,,-), der
i Du Breul’s Ike»t>e 6es l>nti<z<z. 6e s»sis, 1612, S. 434 omtales som ind-
fort i St. Victors Kapitelsbog under Navnet Henrik, Erkebiskop i Norge, og
som den, der rimeligviis havde bragt Klostret et Stykke af St. Olafs Skjorte»
Matth. Paris 11. e6. Wnttz, S. 60. De fire Mestres Annaler. Johan af
Herham, hos Twysden, S. 279 og fig. Uagtet Sendelsen paa de fieste
Steder henfsres til 1 151, ja hos Johan af Heiham endog til 1152, er det
dog tydeligt, at han maa verre afsendt ferst i 1 151, eller maaskee endog siost
i 1150, siden han allerede 4de April 11 51 undertegner en Bulle i Ferentinum
ved Rom, og hans Navn siden findes paa de fieste Bulter mellem April 1 151
og April 1 153, hvilken Tid han saaledes tilbragte i Italien alene. De Erke-
stole, han oprettede paa Irland, vare Armagh, Dublin, Cashel og Tuam.
Egentlig kan man ikke sige at han oprettede Armaghs Erkestol, der alle-
rede havde bestaaet i mange Aarhundreder. Men man har dog anvendt
den Benevnelse, fordi han aller fsrst bragte Erkebiskoppen Pallium, og maa-
skee Erkebiskops-Titel, da han forhen kun kaldtes St. Patricks Efterfsl-
ger". Han ordnede ogsaa Forholdene saaledes, at Erkebiskoppen af Ar-
magh blev Vens Primas, med Ret til at indvie de ovrige Erkebiskopper og
Biskopper. Forhen havde Bistopperne i Vstmcrndenes Staeder staaet under
Erkebistoppen af Canterbury; nu blev Dublin selv deres Metropol. Den fsr-
ste Erkebistop i Dublin var Gregorius, Biskop fra 1121. For ovrigt havde de
to andre Mmamds-Stcrder, Waterford og Limerick, fsrst nylig faaet egne Bi-
fkopper, Waterford i 1096, og Limerick, som det synes, noget senere: dette
var vel den noermeste Grund til at Dublin ophsjedes til Erkesade. De fieste
af Bistopperne i disse Stceder .vare virkelige Bstmamd, saaledes ncrvnes i
Dublin Duncan O’Haingly (Englason?) dsd Il)84, og hans Efterfslger og Fram-
de Samuel O’Haingly, Munk fra St. Albans, dsd N2I; i Waterford Tofte,
indviet 1 136, i LimerickHeriulf eller Harald, dsd 1 151 og efterfulgt af en Thorgils.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
