Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
869
Kardinalene Reformer.
hed og Landets Forhold til Norge ej kunde henlcegges andensteds. ogsaa
den allerede forhen <is Bergen afhcrnaige Biskopsstot paa Flrwerne, Bi
skopsstolen paa Drkn^erne, hvis Jarler for saa kort Tid siden harde
hyldet Kong Inge som hans Vasaller, og Viskopsstokn i Sydcrgerne
og Man, hvis Tronfolgrr Gudrsd maassee endog paa dcn selvsamme Tid
opholdt sig ved Kong Inges Hof, erkjendende ham for sin Overherre ’ ).
Erkrbiskoppen i Nldaros havde saaledrs i alt ti Lydbiskovper. hvoraf fire
i Landet stlv, de sex paa Vestei havets Oer, fra det irske Hav til lisha
vet nordenfor Island, og fra Norges Kyst til Baffinsbugten ved Gren
land. Over hele denne Provins fik han den overste gejstlige Magt ncest
Paven sclv. udln at stilles under nogen Mellem-Auktoritet, og den lund
ske Erkcbiskops Myndigbed over disse Landskaber ophcrvrdrs altsaa gan
ske. Man kunde forundre sig over, at den myndige Erkebiskop Wskil
ikke prottsterede herimod og reserveredr sig sin Net, hvis man ikke vidste,
at han netop paa denne Tid var fraværende paa et Besog hos St. Bern
hard i Clairvaux Kardinalen forbedrede ogsaa i mange Stykker, som der
siges, Nordmcrnder.es Scrdrr (d. e. Kirkeskikke), og Sagaerne vidne, at ingen
Mand er kommen til Norge, der nod en saadan Hojagtelse af alle, eller kunde
udrette saameget hos Almuen, som han. Dette, saa vel som Tilnavnet den
gode", hvormed han siden scrdvanligviis bena-vntes i Norge, viser, hvilke store
Talenter han havde til at indynde sig hos Folket, og hvor heldigt det Valg
var, som til denne Sendelse netop traf ham. Forresten ncrvnrs der in
tet omstcrndcligt om, hvilke de Forbrdrinaer eller Forandringer vare, som
han indforte. Vore Sagaer omtalte kun een, nemlig at han til Fore
byggelse af Slagsmaal og Uordener fik vedlaget, at ingen under en vis
Straf maatte berre Vaaben i Kjodst^dnne, undtagen de tolv Mcrnd, der
fulgte Kongen Denne Bestemmelse, der ej fmdrs indtagcn i de strene
Bylove, kan ene h.ive gjeldt den dybeste Fredsttd, thi i de strar folgende
Aar, under de idelige Trmistridigheder mcllim Kongrrne, ville vi ej
finde den iagttagen. Onskeligt vilde det have vcrret. om den bestan
dig var blevlN overholdt, thi at den, som enkelte have paaslaaet, skulde
kunne udove nogen skadelig eller slappende Virkning paa Folkets Kraft
og Kjekhed. er vanskeligt at indste. Ter var Anledning nok til Ovelse
i VaablNferd, om ikke Medborgere kcrmpcke Mld hinanden i Stcrderne.
»> Vi have ovenfor (S. 827) feet, hvorledes Gudrod netop i Aaret 1 152, og
n?ppe senere end Midten af August, hvor alle disse Forhandlinger forefaldt,
havde begivet sig til Norge.
l) Suhms Hist. af Danmark VI. S. 140—152, og de der anfsrte Citater.
’) Inge Haraldssons Saga Cap. 22. Snorre Cap. 23. At samme Bestem-
melse ogsaa vedtoges for Sverige, sees nedenfor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
