Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
887
Sels-Bommeren.
der forst lod boere Kongens Merke frem, og ytrer tillige, at var kun
Kong Eystcin kommen k Dage fsr til Bergen, vilde Sigurd ikke saa bradt
have ladet sit Liv Eystein var forovrigt meget ilde tilfreds med For
liget, og sagde at det var ham aftvunget. Han begav sig til Thrond
hjem, mcdens terimod Inge drog oster til Viken 7 Ester Sammenkomsten
ved Selserne plejede man siden at kalde denne Summer Selst-Sommeren.
93. Kong EysteinS Fald.
Et Par AarsTid gik nu hen under en Tilstand, der hverken kunde kaides
Fred eller Krig. Vel forte Kongerne ikke Flaader og Herre imod hinanden,
men de udvexlede bitre Budsendinger, forfulgte gjenfidigt hinandens Tilhengere
og drcrbte dem, hvor de kunde komme til, ligesom Eystein heller ikke udre
dede den bestemte Pengesum. Begge betnejdrde de hinanden indbyrdes,
at de ikke holdt det sluttede Forlig. Det lykkedes Kong Inge og Gre
gorius at vinde mange af Eysteins Tilhcrngere. og lokke dem over paa
deres Side; dlandt disse nevnes Hallkell Huuks tyende Sonner, Simon
Skaalft og lon, medens Hallkell sew derimod forblev paa Eysteins Parti;
fremdeles Halldor Brynjulfsssn paa Vetteland, der maaskee ved denne Lrzlig
hed egtede Gregorius’s Syster Eignd. Vaard Brynjulfsson, kaldrt Standhale,
ester hvem den mcrgtige Standhale-Mt har sit Navn, og mange andre Len
drrmcend. Eysiein forssgte rimeligviis drt samme med Inges Venner, men i
saa Fald uden Held. Vi ville endog ste hvorledes de faa Tilhcrngere, han
endnu havde tilbage. fremdeles faldt fra. saa at ban inden foje Tid stod
nersten ene tilbage. Dette kan man ikke ganske tilskrive Paavirkning fra
Modpartiet. Det er tydeligt at Gysteins egen utidige Paaholdenhed og
Gjerrighrd bragte de fleste til at svigte ham i Nodens Stund.
Omsider, i Aaret i 157, var Ucnigheden kommen saa vidt, at aaben
bar Krig ikke lcrnger kunde undgaaes. Begge Konger samlede Folk og
Skibe, Inge paa Ostlandet, Gystein uordenfields. Inge fik 80 Skide.
Eystein kun 45, men vel bemandede. og blandt dem den store Drage, som
Kong Gystein Magnusssn havde ladet bygge. Begge Flaader ncrrmede
sig hinanden i den ssndre Vergms-Led. Inge laa med sine Skibe i
Mosttrhavn. medens Eystrin laa i Groningesund. ved Bukken. Eystein
sendte tyende af sine Mcrnd, Aslak lonsson den unge, og Arne Sturla,
paa tt Skib til Inge. formodentlig for at aabne Underhandlinger; men
da Inges Mcend kjendte dem, angrebe de dnn strax. toge Skibet med alt
hvad derpaa var, og drcrbte mange af Vescetningen. Aslak og Arne
») Disse Vers anfsres i Morkinstinna 101. 37 b. samt i Fagrssinna, Cap.
160 Saro. I, c. fremstiller den hele Kamp som om den oprindeligt kun var
et Slagsmaal mellem Hirdm<rndene i Anledning af Sigurd Skrudhyrnas
Drab, og ncrvner ikke Kong Inge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
