- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Deel /
919

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

919
Sigurderne paa Oplandene.
kavle, gjorde slig ulovlig Fremfcerd overordentlig Opsigt. og vakte den
storste Forbitrelse. Af denne Grund. og fordi Vikverjerne, forhen ivrige
Tilhcrngere af Kong Inge, nu ogsaa havde overfort deres Kjcrrlighed paa
Magnus og Erling, der rrprcrsenterrdr drt samme Parti, lykkedes det Er
ling at vcekke den stsrste Forbitrelse mod Flokken paa Oplandrne. Han
holdt ofte Thing med Bonderne, og der blev idelig talt om de Volds
gjerninger. Sigurds Mcrnd begik. Tet var en heldig Gjerning, hed det.
om man kunde faa den Flok i Vund og Grund odelagt, og saadan Tale
vandt Bondernes hojcste Bifald. Iscrr talte Arne Kongsmaag baade
vidiloftigt og haardt om denne Sag: han bad endog alle dem, der vare
paa Thinget, Krigsmcrnd. Bonder og Bymaend, efter den i Loven fore
skrevne Form ved Vaabentag at domme Sigurd Jarl og hele hans Flok
i Djwelens Vold baade levende og dsde. Ogsaa Presten Roald Lang
tala holdt et Foredrag i dette Ojrmed. Og, siges der. saa opbragt
og ustyrlig var Forsamlingen, at de alle gik md dervaa. og en slig uhort
Dom blev afsagt eftrr alle lovlige Former. Erling holdt lulegilde i
Tunsberg, og udbetalcc ved Kyndelsmisse Krigsfolkene deres Sold. Hver
Nat lod han tolv Mcend holde Vagt i Vyen
Sigurd Jarl streifede fremdckes om hist og her i Viken og paa Oplandene.
Hans Styrke var betydrlig. og mange underMede sig ham, dog mest akFrygt;
mange maatte betale Penge. Flere af Flokken sendte dog hemmeligt Bud
til Erling for at tilbyde Underkastelse og bede om Grid. Erling lod
dem svare, at alle. der nedlagde dens Vaaben. skulde faa beholde Livet,
men Landsvist kun dr, der ikke havde forbrudt sig altfor mrget mod ham.
Dette Svar var uklogt. thi da hine horte, at ikke alle, som faldt fra Sig
urd, kunde vare sikre paa Landsvist. foretrak de at blive Sigurd tro:
de fleste vidste med sig selv, at Erling ansaa dem for at have groveligen
forsyndet sig imod ham. BlaM dem, som underkastrde sig Erling, var
Philip Gyrdsssn, der fik sine Ejendomme tilbage, og drog hjem til sin
Gaard. Men ikke lcrnge efter kom nogle af Sigurd Jarls Mcrnd og
sioge ham ihjel. Overhoved ftgte de fra begge Sider ved idelige Overfald
og Manddrab at gjsre hinanden Skade, saa at det paa denne Tid maa
have gaaet saare uroligt og blodigt til i det hele Strsg mellem Viken og
Throndhjem 2).
I Begyndelsen af Langefasten (1163) fik Erling Nys om. at Sig
») Magnus Erlingsssns Saga, Cap. 2. Snorre Cap. I«. Det uhsrte i hiin
Dom, hvorover Sagastriveren ankcr (han kalder det uciwm»v»rli,) er natur-
ligviis, at man ’tiltog sig at fradomme andre Mennesker jordisk Lykke og evig
Salighed, ligesom man domte Folk fra Gaard og Grund.
°) Magnus Erlingsssns Saga, Cap. 3, 4. Snorre Cap. 11, 12.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-2/0937.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free