- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Deel /
927

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

927
Erlings Forhold til Erkebistoppen.
ham krone. Denne Ceremoni . som hidtil ikke havde sundet Sted i Norge,
og som derfor maatte falde Folket saa meget mere i Ojnene, skulde nem
lig udfylde, hvad Magnus manglede i Legitimitet som Stifter af et nyt
Dynasti, en umiddelbart guddonumlig i ham slk’ hvilende Berettigelse til
Tronen, der gjorde ethvert Sporgsmaal om Herkomst og arvelig Ret for
hans Vedkommende overslsdigt.
Men for at kunne opnaa denne Fordecl maatte Erling fsrst og
fremst sikre sig Erkebiskopens Samtykke, og dette kunde ikke faars uden
Opofrelser, ej alene fordi Erkebiskop Eystein var en Mand, som ikke lod
nogen Lejligheo übenyttet til at udvide sin Kirkes Friheder og forheje
dens Glands, men ogsaa fordi Erling paa denne Tid stod i et sprndt
Forhold til ham, hvilket forst maatte bilcrgges. Som Kong Inges for
henvcerende Kapellan, og som den, der ncrrmest skyldte ham sin Ophojelse,
maa Eystein vistnok ansees for oprindelig at have tilhort Inges Parti,
men hans Wt horte dog hjemme i Threndelagen; han var ncrrmere eller
fjernere besl<rgtet med de fornemste Familier der, og stod paa en venskabrlig
Fod med alle Stormcrnd i Landskabet, saa at han, da han endelig til
traadte Erkestolen, blev modtagen med aabne Arme af Thronderne. Men
da disse saa godt som alle tilhsrte det andet Parti, som man efter Si
gurd Mund, Sigurd Jarl og Sigurd Markusfostre kunde kalde det Sigurdfie,
er det tydeligt nok, at Eystein ved de Skridt eller Indrsmmelser, han
gjorde for at opnaa Indvirlsen eller komme i Besiddelse af Grkestolen,
paa en vis Maade maa verre gaaet over til dette. Han havde vistnok
ingen videre Indvendinger gjort ’), da Magnus Erlingsssn blev tågen til
Konge rfter Haakon Herdebreds Fald. men Erling og Magnus kom da
ogsaa i Spidsen for en sejrrig Flaade, og for Djeblikket var der ikke no
gen anden Tronprcrtendent. Det er endog meget muligt. at Gystein paa
denne Tid var fravcrrende paa en Nejse, han foretog rundt om i sitDis
ces. hvorom vi strar nedenfor skulle handle ncrrmere. Det fortcrlles des
uden udtrykkeligt, at Erling efter et kort Ophold i Nidaros afrejste der
fra, fordi Thronderne ej tyktes ham ret at lide paa. og Throndernes poli
tiske Sympathier deeltes vel nu ogsaa af Erkebistoppen. Hvad der
ogsaa maatte fjerne ham fra Erling, er, at denne under Ophuldet i
Danmark paa sin Son Magnus’s Vegne fulgte Kong Valdemars Exem
pel, at erkjende Viktor IV, (Kardinal Oktavian) der af et Parti var valgt
til Pave efter Hadrian den 2dens Dod 1158, medens Eystein derimod
holdt med den af det andet og sterre Parti valgte Alexander 111 (Roland).
’) Det var ikke saa meget imod eders Vilje, at Magnus blev tågen til
Konge," sagde Erling siden til Erkebistoppen, som der nedenfor vil sees.
Noget imod den var det altsaa.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-2/0945.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free