Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
932 Magnus Erlingsson.
St. Olaf selv somßigets egentlige, stedsevarende Konge. ’) hvis Net saale
des aldrig kunde undergaa. men som gjennem sin Representant, Grkebiskl.’p
ven, ved Kroningen forlenede den paa Livstid til den Konge, med hvem
denne Ceremoni paa behsrig Maade forrettedes. Men det indsees ogsaa
let. hvilken Magt Erkebiskoppen derved fik, og hvilken overlegen Stilling
han kom til at indtage i den norske Statsret. Paa den anden Side
knyttedes igjrn denne hans Magt derved til Magnus Grlingssons ikke op
rindeligt legitime Dynasti, medrns den derimod altid maatte trues med at
undergaa en betydelig Reduktion , hvis en Konge besteg Tronen . der ved
sin fuldkomne Legitimitet, d. e. ved at nedstamme i lige Linje fra de eldre
Konger, ikke behovedc at stotte sig til hiin Nets-Fiktion. eller af denne at
laane den kunstige Legitimitet, hvis egentlige Forvalter og Uddeler Erke
biskopen var. Saaledes fandt Erkebistoppen og Erling sig gjensidigt
tjente med at slutte sig til hinanden ; Sagen aftaltes forelsbigt, og der
berammedes til den selgende Aars Sommer et stort Nigs-Mode i Bergen,
indretet, som man af det Fslgende seer, i det Vesentlige som det tidli
gere i 1 152. nemlig saaledes at Erkebiskoppen, Legaten, de evrige Biskop
per og et Udvalg af de forstandigste Mcend fra hvert Lagdsmme. eller
egentlig tolv fra hvert Biskopsdsmme, skulde indfinde sig ; og paa hvilket
Msde det oven nevnte Anliggende saavel som andre i Forbindelse dermed
staaende Sager skulde afgjores. -) Derpaa, synes det, begav Elling sig
’) Olavus perpetuus rex Norvegiæ, falbeé han i Hist. Norv. T. 12.
i At Msdet berammedes under Erlings Ophold i Throndhjem, siges udtrykke-
ligt i Fagrsiinna. At det for svrigt var indrettet paa den her antydede
Maade, kan siuttes af flere Data. For det forste er det rimeligt, at det tid-
ligere Msde 1 152 her afgav Regelen. For det andet seer man af Sagaerne,
at alle Bistopperne og en Moengde Hsvdinger vare tilstrde, medens Gulath.
L. Cap. 2, som indeholder de nedenfor anfsrte Bestemmelser om Kronens
Ofring, Sukcession og Kongevalg, i sin Overskrift angiver, at de vedto-
ges efter Kong Magnus’s, Erkebiskop Eysteins, Erling Jarls, og alle
Norges viseste Mcends Raad. Frostathingsloven V. 44 melder om Bestemmel-
serne angaaende Drabssaqer, Kvinderan o. s. v,, at de vare vedtagne efter
Kong Magnus’s, Erkebiskop Eysteins, de evrige Bistoppers, og alle de vi-
seste Mcrnds Raad. Da det nu ikke i Sagaerne omtales, og det i sig
selv er u!andsynligt, at der under Magnus’s Regjering holdtes flere end eet
saadant Rigs- og Kirkemsde, medens det paa den anden Side er aabenbart,
at netop alle eller de fleste af de Gjenstand?, hvorom der i de oven anfsrte
Lovsteder er Tale, maa hav? varet forhandlede paa Modet i Bergen, bliver
det ogsaa utvivlsomt, at dette Msde virkelig er det, hvortil der i Loven sigtes.
At Erling i Overskriften kaldes Jarl, uagtet han da endnu ikke var bleven
det, gjor intet til Sagen, thi Koder er yngre end Erlings Tid, og Afskrive-
ren, der kun kjendte ham under Benevnelsen Erling Jarl", har derfor og
kaldt ham saa. Endog i Kong Haakon Sverresssns Retterbod af 12N2 eller
12N3 staar der, at Jarlen begyndte Trcrtte med Erkebiskop Eystein om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
