Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
936 Magnus Erlingsssn.
senere stsde vi paa en af Magnus ti Aar senere, til Erkebistoppen udstedt
Erklæring, hvorved han formelig gjentager eller vedtager Underkastclsen
under St, Olaf, og derhos saavel stadfcrster, som vll og i mange Hen
seender udvidrr Erkebiskopplns scrrskilte Nettighedrr; men for saa vidt dette
Dokument er egte — hvorom der hrrskrr megen Tvivl — synrs det i alle
Fcild kun at verre udstcdt underhaanden, og ilke strar at have vcrret of«
ftntliggjort eller at verre blevet almindllig bekjendt, ligesom ogsaa Erkjen
delsen af St. Olafs Overhojhed der kun er en Bifag ’)/
Således havde da Norges statsretlige Forfatning faaet en fuldkom
men aristokratisk Grundvold, hvorpaa det allerede m<rgtige Aristokrati med
Lelhed kunde opfsre en ’Bygning, der tilsidst aldeles overskyggede Konge
dommtt. At det iscrr blev Gejstlighehen, som ned godt heraf og erhver
vedede den stsrste Magt, ligger i Sagens Natur. For det forste maatte
den Fiktion. at St. Olaf fra nu af skulde verre Landets egentlige Konge,
give Erkebiskuppen betydelig Overvegt. For det andet var Erkcbifkop
pens og Viskoppernes Embedsstilling i hine Tider allerede i og for sig
ftlv saa anselig, at de saa godt som vaie selvskrevne til Magten: de vare
de eneste saakaldte li^nii- menn (fyrstelige Personer), medens alle de ov
rige vare uli^nir; og denne fremragende Stilling og hoje Nang maatte
og den hellige Kirke har haft fra «eldre og nyere Tider, dog mit Kongedem-
me og al kongelig Vcrrdighed uskadt; eftersom Kardinal Nikolas fastsatte,
og de tre Konger, Eystein, Sigurd og Inge samtykkede og svore, og Kong
Eysteins Brev bevidner, og Kong Magnus stadfeestede, og min Fader selv
med sit Brev, og de Eder vidne der bleve svorne for Legaten, da Jarlen
yppede Trottte med Erkebiskop Eystein om den hellige Kirkes Frihed. (Nor-
ges gamle Love, l. S. 445). En enkelt Afstrift har her for Legaten Fi-
dentius"; men da Fidentius ej sendtes som Legat fsrend i Aaret 1197, da
baade Kong Magnus, Erkebiskop Eystein og Erling Jarl forlccngst vare dsde,
er det tydeligt nok, at Navnet Fidentius maa vcere bleven vilkaarlig tilsat
af en ukyndig Afskriver; en Vidisse fra 1324, afskrevet efter Originalbrevet
har ogsaa kun for Legaten".
’) Dette er det meget omtvistede Brev, aftrykt paa flere Steder, navnlig i
Norges, .Norges gamle Love" I. S. 442, efter den eneste, heel daarlige Afstrift der-
af, som er os levnet, og hvor navnlig Dateringen, 23 Marts 1276, ved fsr-
ste 3iekast viser sig urigtig. Om Brevets Egthed vil der i det fslgende
blive Tale; at det ej har vcrret produceret og paaberaabr afErkebistopperne
efter Eysteins Tid indtil lon, 1273, sees noksom saavel af det oven omhand-
lede Brev af Haakon Sverresssn, som af Ytringen i selve Tunsberg^Forliget
at de deri indeholdte Privilegier, fornemmelig hvad Underkastelse!, angaar, vare
svekkede ved ej at bruges. Kong Sverres Fremtraden som det sigurdske Par-
tis og det arvelige Kongedsmmes Representant, og det af ham opstillede
Systems Sejr, maatte under alle Omstcrndigheder belage alle Magnus’s
Indrsmmllser deres Betydning, og dette er vel Aarsagen, hvorfor der hviler
saadan Dunkelhed over dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
