Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
965
Brytje, Deigje, Aarmand.
verre Den Frigivne kunde ikke engang forlade Fylket uden Herrens
Tilladelse. Alle disse Forpligtelser eller saakaldte kunde den
Frigivne imidlertid engang fur alle frakjobe sig af Herren Frigivelsen
selv stede med visse Seremonier, enten dervrd at Herren bragte sin Trcrl
til Kirken, og i Menighedens Paahsr erklcerede ham for fri, eller at han,
som det heder, satte ham paa Kiste, maaskce som et Symbol paa at han
nu kunde erhverve Ejenoom.
Blandt Trcrllene selv betragtedes enkelte som bedre eller mere anseede
end de ovrige; nemlig iscrr den saakaldte Brytje (Huusforstanderen), eller
Deigjen (den Pige. som havdr Overopsigt med de kvindelige Sysler) ’). De
kongelige Trcelle kunde endog, som man seer, i Egenskab af Aarmlrnd
eller Gaardsfogeder have stor Myndighet» som Skatkrcevere og Repre
sentanter for den uoovende Magt, om de end med Hensyn til deres per
l) Frostathingslov IX. 10. 11. Mldre Gulathingslov 65. 66. Thyrmflerne op-
regnes her fuldswndigt. I visse Tilfaelde tog Herren endog Arv efter sin
Frigivne. Forresten sees Bestemmelserne at have vceret noget forstjellige i
begge Lagdommer. Efter Froftathingsloven vedvarede Thyrmsterne lige til
femte, efter Gulathingsloven kun til andet Led. Derhos maa det merkes at
Bestemmelserne, saaledes som vi have dem, ofte ere meget dunkle og indviklede,
saa at det ikke i alle Tilfcelde er klart, naar Frelses-Vl maatte gjsres og
hvilke dets Virkninger vare.
’) More Frostathingslov IX. 14.
’) A3ldre Gulathingslov 198. Brytjen" (bryti, anglij! brytta, af brjota,
bryde, angliff breotan), betegner egentlig ben som bryder", hvorfor ogsaa
2Cngl. ©igtere kalde den gavmilde Fyrste sinces brytta, be»ssl> bi-M», d. e.
Klenodiets, Ringenes, Bryder. Det er saaledes tydeligt, at man ved
Vrytje" nærmeft har forstaaet Madens eller Brsdets Bryder", Uddeler,
den, der ffiftebe SWaben mellern Sroellene, og faalebeé var faa vel betcoet,
at han havde Madvarerne under sin Opsigt, fslgelig var be svrige Tralles
Overmand (jvfr. Annaler for Nordist Oldkyndighed og Historie 1847, Side
263). Den samme Stilling maa Deigjen formodes at have indtaget blandt
det kvindelige Tyende. Dette indlyser ifær. ved Sammenligning med de ang-
lifle Ord hlaford, (egentlig hlåfword, hlåfweard) og hlæfdige, der sjensyn»
ligen oprindeligt have hast tilsvarende Betydning. Hlæfdige er nemlig sammen-
sat as lll»f, oldnorst lileilr b. e. Leev. Brodleev, og 6>Fe, der svarer til
deigja. Hlåfword, af blåf, og weard, betegner Brsdlevens Vogter, For-
varer". Da hlåfword og hlæfdige ere sideordnede, maa fslgelig br^ti, der
hos os var sideordnet med 6ei^j«, svare til klskor,!. Men nl»fa>-<l, hvoraf
siden I»ver6, lovert, lord, og klNllllFo, hvoraf siden I»s6ie, l»v<iie, lady,
betegne i Anglist og nyere Engelsk stedse Herre" og Frue", saaledes at
lavarbr og lafdi endog findes optagne blandt de hos os i den senere
Middelalder brugelige 3©reétitler. Og bog maa de oprindelig kun have
betegnet ufrie Folk, Gaardsfogeder e. a. d. Dette kaster et ikke uvigtigt
Lys paa de celbfte Forhold i England efter den anglifle Erobring. — Af
6eikj« og Ordet bu (Kvaeg), dannedes Benavnelsen bu6eiAj«, Budeje, Kvcrg-
vogterste.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
