Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LcdingsvEsen. ifZ3X
ogsaa den stsrsle Deel af Norges vidtloftige Kyst-Landskaver og i dem
var, som ovenfor viist. Skibrede-VEsenet aller ferst indfort. At Viken,
sum Kyst-Distrikt, ligeledes var indeelt i Skibreder, og gjorde Leding, kan
man slutte — hvad tilllge Sagaerne vise — af at Forsvarsvcesenet ogsaa
her var ordnet omtrent paa samme Fod. Uvist er det devimod, hvorledes
det forholdt sig hermed paaOplandene, der rj bersrte Kysten; da saa godt som al
Krig udenfor Landet paa hine Tider var Sskrig, kunde der neppe engang
verre Spsrgsmaal om at opbyde Folk udenfor Skibrede -Distrikterne.
Selve Bencrvnelsrn Leding (leigar) paa Udovelsen af Vcrrnepligten,
forudsatte et Sstog, thi den scrdvanlige Talemaade var at ro Leding".
Ledingen var endnu kun en blot og bar personlig Prcrstation, der udrede
des efter Mandtal og .Jevnet". De Forpligtelser. den medforte, bestode
deels i Opbyggelse og Vedligeholdelse af Ledings-Skibene med deres Naust,
deels i Skibenes Bemandmg med et vist Antal Folk. og fuldstcendig Udrust
ning med Nedskab, Vaaben og Proviant. Det almindelige Opbud af Le
ding fra alle Skibreder kaldtes. som oftere omtalt. Ålmenning, og de
Prcestationer. der ved en saadan Ålmenning skulde finde Sted, ligge til
Grund for Lovbsgernes Bestemmelser og Beregninger desangaaende. Ved
fuld Ålmenning kunde man, som tidligere viist, gaa saa vidt. at en Mand
stilledes for hver syvende Ncese ; men var Mandtallet bedre, heder det,
skulde man nyde godt deraf. Allerede, som det synes, paa Olaf den hel
liges Tid’), var det bestemt, hvor mange Skibe ethvert Fylke skulde ud
rede ved fuld Ålmenning. Fra Haalogaland stilledes 13 Tyvesesser og 1
Tredivesesse, fra Naumdelafylke 9 Tyvesesser, fra Tbrondhjems 3 Fylker
80 Tyvesesser, fra Nordmsre 20 Tyvesrsser, fra Naumsdal 10 Tyveses
ser. fra Sunnmsre l6 Femogtyvesesser, fra Firdafylke 20 Femogtyve
sesser, fra Sogn 16 Femogtyvesesser. fra Hordafylke 24 Femogtyvesesser.
fra Nygjafylke ligesaa, fra Vgdafylke 16 Femogtyvesesser. og fra Viken
60 Tyvesesftr, foruden Skibene fra Grsnlano, der dog neppe kunne have
virret flere end to eller tre Tet hele Antal udgjor saaledes i det
Hsjeste 312 Skibe, hvoraf 1 havde 30, 116 femogtyve, og 195 tyve Rum,
tilsammen 6830 Num. Beregner man nu hvert af disse Num i Gjennemsnit
besat med 4 Mand og des foruden enkelte i Stavn og Lsfting, faar
1) Frostathingslov VII. 18.
2) Opregnelsen findes i Gulathingsloven Cap. 315. Her staar der kun foru-
den,Grsnernes Skibe" (eller Skib); da det er ojensynligt, at denne Forteg-
nelse endnu striver sig fra en Tid da Gronafylkes Landstaber ej vare-blevne
et Fylke, men Kystegnene, nemlig Vestmare m. m., regnedes til Vestfolden,
kan, der her faaledes kun vaere Sporgsmaal om det egentlige Grenland, der
senere neppe indbefattede mere end een Skibrede, Andheims Skibrede.
’) Paa Ormen lange var hvert Halvrum besat med 8 Mand. altsaa Rummet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
