Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1011
Rettergang paa Island.
Goderne eller Landets egentlige Hovdinger. Rettergangen var der, i det
mindste efter Lovgivningen at domme, mere indviklet og fulo af Formali
teter end i Norge, men i sin Hovedcharakteer stemmede den dog med den
norske, som rimeligt er. Man gjorde der ikke Forskjel mellem Sagernes
Charakteer, men anvendte ved dem alle etslags Provelse-Udvalg. der paa
det ncrrmeste svarede til, hvad man i Norge kaldte Dom, og som nys er
bestredet. Dette Udvalg kaldtes kvisr eller buakvisr, og bestod af et vist
Antal af Parternes Naboer (buar), der skulde mode frem for Retten
og drofte de fremforte Beviser, skjent de ofte kun kjendte Sagen af
Rygte. Kvidsmcrndene udncevntes ved Vidner, dette kaldtes kvos, og
deres Antal var 5, 9 eller 12 efter Sagens Vigtighed. Ligesom
Dommene i Norge, maatte de ryddes; hvis Sagsogeren ej tilbod dette,
havde han tabt Sagen, saa vel som naar han opncrvnte et urigtigt Antal.
I de Tilfcelde, hvor der opncrvntes 9 Buar. havde den Sagsogte Ret
til at vcelge 5 til sit Forsvar; (har^^r d. e. Vjergelsts - Kvid)
han kunde endog vcelge dem blandt de af Sagfogeren opncrvnte,
og naar drt lykkedes den Sagsogte at opstille Bjargkvid, afsag
des Dommen til Fordre! for ham, om Sagftgrren endog havde fuld
Kvid paa sin Side. Tylftarkvid anvendte/ kun ide vigtigste Sager, og
bestod af den Sagftgtes Hereds-Gode selv med 11 af denne opncrvnte
Mcend. Paa Kviderne kom det ved den islandske Rettergang fornemmelig an
ved at konstatere Hovedsporgsmaalet, egentlige Vidner brugtes for det me
ste kun til at bevise Formaliteterne -).
Det stod Enhver frit at indstevne sin Sag til Vaarthing eller umid
delbart til Althing eller Fjrrdingsdom, men hvis en af Parterne fordrede
det sidste, skulde dette skee. Althingsstevning skulde i Regelen forkyndes
med tre eller fire Ugers Varsel ved de Sagsogtes Bopcrl; Sagsogeren
maatte kun selv tredie gaa i Retten, og begyndte, som oven anfort, at til
er rett heim mnnni er met> «»k»r lerr, st bjut,» til lilutssll» o. s. v.), thi
dette Antal synes at vcerealtfor lidet mod 36 til at danne nogen kompetent
Autoritet; med ser af ni var det derimod rimeligt. Men af hvad der fore-
skrives om Vefang, kunde man snarest gjette paa 12 eller 24, s. n.
») Arnesens islandske Rettergang, S. 217. Naar han S. 189 paastaar, at
Bjargkviden ftedse skulde vcelges blandt Sagfsgerens Kvidmamd, grunder
dette sig maaskee paa en Misforstaaelse af Njaalssaqas Udsagn Cap. 67, at
Gunnar efter Njaals Raad kasserede de 4 af sin Modparts Buar og tog
de svrige fem til Bjargkvid. Thi dette gjorde han uanseet at de vare valgte
af Modparten. Arnesen modsiger sig desuden selv ved strar efter at sige, at
Dommen altid faldt i Favsr af Bjargkviden, om end den anden Part hav-
de 9 eller flere paa sin Side. Thi hvis Bjargkviden i Regelen var tågen
blandt Sagssgerens Buar, havde den, som bestaaende af 5, altid Majoritet,
og det vilde da ej vcere noget Under, om den vandt.
64*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
