Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1018 Magnus Erlingsssn.
De, som her opryddede sig Pladse (i Eidsivalagen kaldte «Stokland") bleve
Kongens Lejlcendinger, da Almenningerne tilhorte ham’). Med Ha
vedyrkning gav man sig kun lidet af. Der omtales hist og her Urte
haver (^rgßF»rs»l-), sjeldnere Frugthaver (epll»F»i-sar) ; af Lovene sees,
at der i Haver eller paa indhegnede Steder dyrkedes Log. Hvanner, Kaal,
Humle 2). Frostathingsloven omtaler endog Wdler, hvilket tyder paa at
man saa langt nord i Throndelagen har forssgt paa at dyrke denne Frugt ’).
Til Havedyrkning i egentlig Forstand kan man dog ikke anste Begyndel
sen at verre gjort i Norge fsrend ved Klostrenes Oprettelse, da Munkene
her, som andenstcds, gjorde Havedyrkningrn til en af sine Hovedbeskjefti
gelser, og den ftrste Stok af Munke ved ethvert Kloster udelukkrnde, eller
for en stor Dccl, vare Udlcrndinger, fornemmelig fra England, der med
Held sogte at indfore og akklimatisere mange nyttige Vcrrter, som i deres
Hjem dyrkedes i Haverne, men som rndnu i Norge vare ukjendte Naar
Exemplet-forst var givet af Munkene paa Klostrenes Hoved- og Bu-
Gaarde, faldt det af sig selv, at det ogsaa efterlignedes, ftrst af Stormcrn
dene paa deres Herresceder, siden af de mere bemidlede lordbrugere.
Blandt de Havevcrxter, hvis Indfersel man saaledes kan tillcrgge Munkene,
maa man sandsynligviis ncrvne Naper, Erter og Venner, der omtales i den
yngre Landslov paa et Sted, som ellers er ligrfrem udskrevet af den aldre
Frostathingslov. men hvor disse Rod- og Vcrlgftugter slet ikke ncrvnes, et tem
melig umiskjendeligt Tegn paa at deres Indfsrelse falder i Mrllemtiden mellem
den wldre Lovs Nedskrivelse og Affattelsen af den yngre °). At den ud
bredte Wble- og vel ogsaa Kirsebcrr-Avl i Hardanger vcrsentligst er at
tilstrive den Indflydelse, som Munkene i Lysekloster, fornemmelig fra deres
Bu-Gaard Aapedal i Ullensvang udovede, maa ansees vist s), ligesom den
rigere Flora, der endnu finoes paa de Steder, hvor der i fordums Dage
») Gulathingsloven Cap. 145, Frostathingsloven XIV. 7, Eidsiva Chriftenret
Cap. 15.
’) Frostathingsloven XIII. 2. XIV. 14. Bjarkoretten 119. 148 jvfr. kaxdslasaga
Cap. 60.
’) Frostathingsloven XIII. 12. Maastee man dog her ncermest har tnnkt paa
Ssndmsre og Raumsdalen.
)’Se herom ncermere Langes Klosterhistorie S. 255—257.
>) I den celdre Frostathingtzloven XIV. ftaar: Om Mand gaar i anden Mands
Leghave (l»uk»F»rs) eller Hvannehave (kv»nnF»rd), har han ingen Ret paa
sig, om man end siaar og vester ham og tåger alle hans Sager fra ham.
I den nyere Landslov IV, 9, staar: Om Mand gaar i anden Mands Lsg-
have eller Hvannehave, Wblehave (epl»ss»rs) eller Noepe-, Erte-, eller Venne-
Beed (nVpn»reil, ert,» ed» b»un») o. s. v.
’> Langes Klosterhistorie, l. «.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
