Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1036 Magnus Erlingsssn.
at noevnes, som Forfatter af Kvadet Sigurdarbolk", om Sigurd Slem
bedjakn, af hvilket en heel Derl Vers ere ovbevarede Kong Inges
Vedrifter bleve forherligede af Skalden Kolle den prude, af hvis Kvad
vel kun faa Vrudstykker, men disse af temmelig Vigtighrd, ere tilbage
Blandt de fmste norske Sagaer, som optrgnedes enten af Nordmcrnd eller
Islcrndinger, var uden Tvivl Nationalhelgenen St. Dlafs, om hvilken Legen
der allerede foredroges i Kirken, og hvis Historie man iscer maatte snske opbeva
ret. Tog opskreves den, som man maa antage, endnu kun i en hsjst ukritisk Be
arbejdelse, derfor en stor Dccl optog Legenderne «forandrede^). Usandsyn
ligt er det ej at der ved Siden af denne Saga ogsaa kan verre optegnet enkelte
!) Se ovenfor S. 668, jvfr. Harald Gilles Saga Cap. 17, Snorre Cap. 13,
og iscrr Morkinstinna, i karnm. sossui- VII. S. 327, 328, 329, 339 —
341, 343 — 345, 348, 3W, 351—353.
’) Kolle ncrvnes, og Vers af ham citeres i Inges Saga Cap. 2, Snorre Cap.
2, samt i Morkinstinna, I. c. S. 336, ligejom og de i Morkinffinna S. 349
af den saakaldte Kong Inges Draapa anfsrte 3?ers rimeligviis ere af Kolle
der i Slaldefortegnelsen netop ncrvnes som Kong Inges Skald.
’) Det er nemlig aabenbart en saadan «eldre Bearbejdelse, der danner Grund-
laget for den oven citerede legendariste" St. Olafs Saga, udg. af Keyser
og Unger, jvfr. Fortalen til narv. Verk I. 2- S. IV. Men man har Brud-
stykker af en endnu celdre og mere kortfattet Afstrift, hvis Sted nersten synes
at vidne om Midten af 12te Aarhundrede.
*) St. Olafs Saga indeholder, som det i Fortalen til den historiske Olafs helga
Saga, Christiania 1853, S. V., er viist, flere Sagnstumper, af hvilke i det
mindste een er udeladt i den endnu eldre Bearbeidelse, hvoraf der nu sindes
Fragmenter, og denne er i hiin endog indsat paa et urigtigt Sted. Man
kan heraf vistnok stutte, at den legendariske Olafssaga i sin forste Form har
vceret temmelig kortfattet, og udeladt meget af, hvad der forefindes i den
fuldstcrndige Afstrift, efter hvilken Udgaven af 1849 er bessrget. Dette
Haandssrift kan, som det i Fortalen til Udgaven S. VII, VIII er viist, ikke
vare «eldre end 1152, da det omtaler et i dette Aar foregaaet lertegn, me-
dens Skrift og Sprog tillige viser at det ej kan vcere yngre end det I3de
Aarhundredes tidligere Halvdeel. Men da det nu, som nys anfsrt, indehol-
der Tilsaetmnger, der ej fandtes i aldre Haandskrifter, og en af disse
Tilsetninger netop kan vcere Fortellingen om hiint laertegn af 1152,
er der intet, som hindrer os i at antage den fsrste Optegnelfe, maaskee en-
dog de nys omtalte Brudstykkcr, crldre end 1152. Man fejler derfor neppe
ved at antage denne legendariske Saga aller forst nedskreven omkring llslj,
medens dog maaskee de egentlige Legender, der bcri-e Prcrget af at vcere over-
satte fra Latin — man har dem i det mindste endnu i Breviarium Nidro-
fiense og andensteds ordlydende fortalte paa Latin — tidligere kunne have
vceret optegnede i norsk Oversettelse ved Gejftlighedens Foranstaltning for at
oplceses ved kirkelige Hsjtideligheder, eller for at tjene Tilhsrerne til
Vejledning, naar den latinske Tert foredroges fra Alteret (se Langebeks
Scriptt. 11. S. 529 flg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
