Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1048 Magnus Erlingsssn.
Trin i Tidsrummets fidste Dccl, som da den gamle Simpelhed og Jevn
het» endnu herskede, og da Nordmcendene, endog af udenlandske Forfattere,
beremmes for deres Icvnhed og Tarvelighed ’). Kongen stlv foregik i det
mindste ej med nogel godt Erempel, og af hvad der fortelles om Dron
ning Ingerid og Kongedatteren Fru Christina, skulde man antage. at den
Indflydelse, hiin udovede paa sine Omgivelser, maa have vcrret meget daar
lig. og at hun i det heletaget har udbredt en lrtfcrrdig Tone ved Hoffet 2).
Gn lignende Tone, seer man, herskede ved de orknoiske larlers Hof paa sam
me Tld ’). Ved Sammenkomster, tildcels og i det daglige Liv, herskede
megen Umaadelighed, fornemmelig i Drik, og der holdtes neppe noget Lag,
hvor Gjesterne rj bleve berusede. Ved Gilde-Institutionen ssgte man vel efter
Evne at rette herpaa. og sorge for Orden og Mrbarhed, men det hjalp
dog ikke stort. I det 12te Aarhundredes sidste Tiaar var der alminde
lige Klager over den Drukkenstab, der gik i Svang i Norge, fornemmelig
i Byerne. Om Tunsberg siges der i den ovennevnte Beretning 1190^):
«Indbyggerne af begge Kjsn udmerke sig ved deres Gavmildhed og Nund
hed i at yde Almisse; men det ssrgelige Fylden og den hyppige Trukken
skad forstyrrer Hyggen i Selskaberne, og giver endog stundom Anledning til
Vlodsudgydelse." Bergen og de svrige Stcrder have ikke bedre Lov.
I alle Nigets- Stcrder uden Forskjel, heder det, er en hcrslig Last bleven
herskende, nemlig overhaands Drukkenskap, der ofte giver Anledning til Freds
brud, og undertiden endog bringer godmodige Folk til at begaa grusomme
Forbrydclser, idet Misgjerninger der holdes for Morskab. Tet umaade
lige Fylderi bevirker ogsaa, at Borgere og Fremmede, ophidsede af Vinen,
gribe til Vaaben og stimle sammen i mordersk Hu, uden engang at vogte
sig for at lcegge voldsom Haand paa Uskyldige; hvorfor man i hiint Land
vil finde flere fordsmmelige Gjerninger begaaede, end i noget andet Land,
om man saa vilde gaa til Hedningerne". Er nu end denne Skildring, der
dog synes at verre gjort enten af en Nordmano eller af en Udlcen
ding. der havde levet lcrnge i Landet noget overdreven, og kan man
derhos maaskee antage, at de Vorgerkrige, der fra 1177 af senderslede
Norge, som vi i det folgende ville ste, bidroge meget til at forvilde Ge
Se ovenfor Mag. Adams Skildring, S. 463.
) Ingerid var, som vi have seet, sin fsrste Mand ej synderlig tro, se S. 723, om
hendes svrige Giftermaal, og hendes Forbindelse med Ivar Sneis se S. 804.
Om Christina se S. 8l2; om hendes senere Udsvavelser vil der i det selgende
blive talt.
2) Se navnlig om Margrete, Haakon Jarls Datter, ovfr. S. 847, 851.
4) Kirchmans og Langebeks Udgave af Danmarks Korstog. !l. cc.
’) Dette stuttes af de fiere Ordsprog, han anfsrer i norst Form, og af Navnenes
Skrivemaade.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
