Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IV
Variant „3 vetr/’ alene grunder sig paa Fejllæsning, og at der vir
kelig ogsaa i hiin Coder maa staa „3 Paa samme Viis kan det
vel neppe betvivles, at Flatsbogen paa det nedenfor S. 961 omhcmd
handlede Sted virkelig har MBUl!<wm, saaledes som den stockholmske
Coder, ikke Ivgsun6um, saaledes som det i Udgaven er anfsrt. Disse
Erempler ere allerede tilstrcettelige til at vise, hvor upaalidelig Udga
ven er, og hvilke Fejl man udscetter sig for at begaa, ja virkelig
de fleste Oversettere og Bearbejdere have begaaet, ved alene at
folge den som Hovedtert benyttede Coclex k’rigianus. En ny, kri
tisk Udgave af denne Saga, saavel som Sverres o. s. v., med Flats
bogen til Tert, dog saaledes at man ikke slavist fulgte denne, men
optog hvad der paa ethvert Sted i historist eller geografisk Henseende
viste sig at vcere det retteste, vilde derfor vcere hojst onstelig. Men
det vil lettelig stjsnnes, at dertil udfordres fuldkommen historist-geo
grafisk Sagkundskab ved Siden af den sproglige.
Hvad Udgaven af Sturlungasaga angaar (Kjobenhcwn 1817,
1818) da erfarer man ligeledes ved den omhyggeligere Benyttelse
snart, at man cmbenbart bar udvalgt det sletteste af alle Haandstrifter
til Gruudtert, og at man i 99 af hundrede Tilfalde, hvor Varianterne
afvige fra Terten, kan vcere sikker paa, at hine have det Rette, hvil
ket ogsaa scedvanligviis bestyrkes deraf, at fem eller ser Variantcodices
som oftest stemme med hinanden, medens Hovedterten derimod staar
alene.
Derimod synes den nye Udgave af Biskops-Sagaerne, besorget
af det islandske litercere Selstad, at vcere foranstaltet med storste Om
hyggelighed, og dertil af en Mand, som har besiddet Kritik og fuld
stændig historisk Kundskab til altid at vcelge den rette Lcesemaade.
Som historist Hjelpemiddel lader denne derfor intet tilbage at snste,
og man kan benytte den med fuldkommen Tryghed, medens man der
imod i de ovenfor omtalte Udgaver maa vcere varsom ved hver Linje,
og underkaste hver eneste Scetm’ng en fuldstcrndig Kritik, forend man tor
anvende dens Indhold.
Ved Siden af Sagaerne afgive, som man af de hyppige Citater
vil see, de islandske Annaler en vigtig Kilde, og ere for Chronologien
endog umistelige. Den bedste Annal-Coder er unegtelig den, som Lan
gebek heelt og holdent har udgivet i 3die Bind af sine Bonptor6B
Kerum vaniogrum under Titelen fordi Coder forefin
des paa det kongelige Bibliothek i Kjsbenhavn. Sprog, Retskrivning
og Bogstavform i dens celdste Deel vise, at denne ej kan vcere stort
yngre end Slutningen af det 13de Aachundrede eller Begyndelsen af
det 14de, og at saaledes Optegnelsen om Begivenheder efter 1200
maa hidrsre saa godt som fra Vjevidners eller Samtidiges Beretninger.
Alle de for Haanden vcerende Annal-Codices, saaledes og Ke^iu»,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
