Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16 Magnus Erlingsssn.
stod der i Lobet af Vintren nullem 1165 og N66 en Tronprcetendent,
nemlig Olaf, Son af Kong Vystein Magnussons Datter Maria og biin
Gudbrand Skavhoggsson, der faldt tilligemed Kong Inge i Slaget ved Oslo
1161 l). Olaf opfostredes hos en morgtig Mand ved Navn Sigurd
Agnhatt, der efter en Verelning stal have havt hjemme oster i Viken,
efter en anden paa Oplandene, altsaa rimeligviis hvad ogsaa de fol
gende Begivenheder vise etsteds i den Egn, hvor Oplandene og Viken, eller
Raumarike og Vorgarsyssel stode sammen, i Ncrrheden af Oyeren 2). Olaf,
der paa denne Tid maa have varet voxen, sik ved sin Fosterfaders Hjelp
en Flok bragt paa Benene, til hvilken mange Mcrnd sluttede sig; de
droge sig op til Marker og derfra til Oplandene, hvor Olaf stal have
faaet Kongenavn’. De bleve snart temmelig mandsterke, men vovede sig
dog ikke ned til Kysten, da Lendermcendene og Kjobstcrdcrnes Befalings
mand vare ivrige Tilhcengere af Magnus. I det hele taget synes Flokken
kun at have bevcrget sig i en snoever Kreds.
Da Erling fik Efterrelning om denne Opstand, traf han forst og
fremst Forholdsregler til at sikre Kjobstnden og Skibene for det Til
falde, at Oprorsstokten skuloe vove at angribe dem. Ud paa Sommeren
begav han sig stiv til Viken og tilbragte nogen Tid ombord pna sine
den danste Krig, og sneg sig fra Sagaerne ind i Annalerne. At Opstanden
begyndte II6N, bliver af Sturl. Sagas Angivelser utvivlsomt, og at Valde
mars Tog 1168 stod i dcn ncermeste Forbindelse med Hettesveinernes Op
hold i de ydre Egne af Viken, hvilken Sagaerne ogsaa henfsre til dette Aar,
ia at Saxo endog, st’jont i dunkle og mere almindelige Udtryk, omtaler dem,
vil i det folgende blive paapeget.
Ester disse Momenter er Tidsregningen i den her folgende Fremstilling
ordnet.
i) Se ovenfor 11. Side 663, 707.
2) Magnus Erl, Saga Cap, 22, Snorre Cap. 31 navner ~Oplandene,"Fagrs
tinna Eap. 275 derimod „ester i Viken " Naar man tager Hensyn til, at
de Steder, hvor Erling ifslge Sagaerne kjccmpede med Olaf, nemlig Nydje
kel og Stanger, laa, det fsrste strar nordenfor Vyeren, men ser Mile fra det
Sted, hvor Olaf dengang havde sit Tilhold, det andet et Par Mile sydvestenfor
Byeren, men Icrngere nede mod Kysten end Flokken scrdvanligviis plejede at
vove sig; at den for Resten holdt til oppe i Marker, og tildeels i Oplandene
(altsaa de ncermest tilgrcendsende Egne, som Heland og Sitstogen), og at
Saro, hvor han umiskjendelig har denne Flok for Oje, taler om „Vikver
ierne", da faar man et bestemt Indtryk af, at Sigurds Bolig og Olafs
Hjem maa have virret etsteds i den nordøstlige Deel af Viken, f. Er. Askeim,
Eidsberg, Thrykstad, Nedenes, eller maaskee det aller sydligste afHeland, der
Horte til Oplandene. Fra dette Middelpunkt synes Flokken aldrig at have
fjernet sig i mange Miles Afstand.
2) Saaledes Sturl. Saga I. Side 111. Man seer heraf, at Erling havde
holdt sig om Vaaren og Vintren forud etsteds paa Vestkanten; da man nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
