Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20 Magnus Erlingsssn.
landene, deels oster paa Marker, uden, som det synes, at vove sig ned til
Kysten, i det mindste saa lernge Erling var i Ncrrheden. Denne var imid
lertid ikke ledig, men benyttede Opholdet i Viken til hemmeline Under
handlinger med Buris Henriksson i Danmark, der, selv en Wtling af
Sven Ulfsssn i tredie Led, og begjcrrlig efter Tronen, kun slet dulgte sin
Misfornojelfe med at Valdemar havde faaet sin Son Knut ud
navnt til Konge og Tronfolger, og fandt det ej tilstrækkelig Erstatning,
at Valdemar havde givet ham den storfte Deel af Jylland i Len ’).
Underhandlingerne gik derfor hverken ud paa mere eller mindre end at tage
Kong Valdemar af Dage, og scrtte Buris paa Danmarks Drone. Sand
synligviis gik disse Underhandlinger gjennem Buris’s Halvbroder Orm,
eller Stiffaderen Arne Kongsmaag. Det aftaltes, at Erling skulde indfinde
sig i Danmark med en Flaade, medens Valdemar var paa et Tog mod
Venderne, for med Buris’s Hjelp at overfalde ham og tage ham lil
Fange, naar han vendte tilbage fra dette. Erling begav sig derfor om
Vaaren atter til sine Skibe, og sejlede med en betydelig Flaade, der dog
ikke bestod af Ledingsskibe, men af hans egne, Orm Kongsbroders og en
deel Lendermernds vel bemandede Langskibe, stidover til Danmark. Der
omtales ikke, hvad Forholdsregler han tog mod Olaf Ugcrva, men sand
synligvis lod han flere Lendermamd blioe tilbage for at holde Oje med
ham, og meentc desuden vel, at naar han forst havde faaet Bugt med
den mcrgtige Danekonge, vilde den lille Oprorsflok i Norge vorde let at
bekæmpe. Waldemar tiltraadte Vendertoget om Sommeren, fornemmelig
mod de saakaldte Leutitier i Forpommern, og Wolgaftingerne. Men da
han var paa Vejen mod Leutitierne, fik han et Brev fra den saxiske Hertug
Henrik Love, hvori Buris’s Forrcederi aabenbaredes, medTilfojcnde, at Kongen
stlv kunde overbevise sig om Sandheden af denne Angivelse, hvis han paa sit
Tilbagetog modte den norske Flaade. Valdemar behovede ikke engang at
oppebie dette Veviis, thi saa godt som paa samme Tid opsnappede hans
Mernd et Brev fra Norge, rimeligviis til Buris, der tydeligen lagde For
ræderiet for Dagen 2), og da han i al Stilhed raadforte sig med nogle
saa Fortrolige herom, fik han af Bifkop Tuke i Vorglum at vide, at
Buris havde taget sine Mcend i Ed paa at folge ham i eet og alt, hvad
han saa tog sig til. Uden for ovrigt at lade sig merke med noget, skyndte
han sig med sin hele Flaade tilbage, forst til Ostrosna (det vestlige af Usedom),
og siden over tll Vordingborg. Her, i sit eget Land, hvor han var sikker
t) Saro, S. 805.
2) Saaledes maa man vistnok forklare Saxos Udtryk: «uscept« IVorvnssienswm
opiztula par procktionis indicium e«U<w, ikke som om der kun var kommet
Brev fra Norge til Valdemar med Angivelse af Forraderiet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
