Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25
1168. K. Valdemars andet Tog til Norge.
derne istedetfor at stride i). Disse Vikverjer have vist ikke vcrret andre
end Olaf og hans Tilhcrngere, der nu under Valdemars Beskyttelse spil
lede Mester, medens Erlings Venner og Dilhcengere rimeligviis slugtede
vort. Med glad Beundring, siger Saxo, betragtede Vikverjerne Danekongens
store Flaade, og hvor Sejladsen faldt igjennem smale Sund, saa at Skidene
maatte sejle eet for eet i Nad, flokkede Indlæggerne sig i nurngdeviis
sammen paa de omliggende Klipper, for at fryde sig ved det prægtige
Syn, og t celle Skibenes Antal. Tunsbergs Vorgere viste sig endog saa
underdanige og ivrige i at tcrkkes ham, at de modtoge ham ved Indgan
gen til Byens Takmarker med en højtidelig Procession Orlings
Krigere, som forrige Gang barde holdt sig paa Borgen, fandt det, nnder
ligt nok, denne Gang raadeligst at tage Flugten, uden engang at efterlade
nogen til dens Forsvar, thi Kongen, fortccller Saro, gik op og besaa den
og udtalte sin Forundring over dens Slyrke, da Naturen ber bavde gjort
mere end Kunsten. Men medens Valdemar udverlede alle disse Venskabsbe
viser med Indbyggerne af Vorgesyssel og Vestfold, og behagede sig iat
lade dem beundre sin Flaade, forssmte han at gaa lige los paa Erling,
der imidlertid havde faaet en Hccr samlet, med hvilken han besatte et
trangt Sund rimeligviis Grindholmesund som den danske Flaade
vestefter Kysten havde at passere, hvorhos han lod det sparre ved Tsm
merslnader og befcrste ved Standser og Mchaande Krigsmaskiner. Da
!) Saro, S. 817, 818,
Saaledes mcia vel Ordene „Iln!liu8 3U13 exceptum nunnrl,tiBsimN pioceg
«ioni« utlicio veners «unt" forklares, og man maa deraf siutte, hvad det
og i sig selu er rimeligt, at Valdemar, kommende sstenfra, ikke har gjort
Omvejen ind ad Tunsbcrgefjorden, men har sejlet forbi larlss (lerss) op ad
Troelen, og med en Deel af sine Krigere er stegen i Land ved Gunnarsby,
der netop betegnes som en af Grcrndsepunkterne for Byens Takmarker, og
hvor han saaledes er modtagen med Procession.
’) Saxo ncevner ikke Sundet, og Suhm (Historie af Danmark VII. 251) tror
derfor, at det Sund, her menes er i Opgangen til Oslofjorden, altsaa Drs
baksund. Men naar man seer hen til, at Valdemar, der dog tilsiost fortsatte
Rejsen efter den oprindelige Plan, forst kom til Portyrja, siden lcrnger vest-og
nordover langs Kysten, vil man lettelig stjsnne at han enten allerede
maa have vceret i Oslo, eller, hvad der er det rimeligste, aldrig har vcrret
der eller tcrnkt paa at vove sig derind, men denne Gang, som den forrige,
har draget umiddelbart fra Onss eller lelon over til Vestfold, enten lige til
lerss, eller forst til Horten og derpaa videre sydefttr. Sundet, Erling be
° fcestede, maa saaledes vccre et af de flere Sund i Sejlleden mellem Jeres og
Porter. Rimeligst bliver det da at gjette paa Grindholmesund eller Vrengen
mellem Noters og Tjoms, da det af Fortællingen synes at fremgaa, at det
ej kan have vceret saa meget langt fra Tunsberg, og dette er den sædvanlige.
Vej for dem, der fare indenskærs, hvilket Valdemar, som man seer, gjorde, me
dens det dog tillige er saa trangt, at Farten derigjennem, selv om det ej var befcc-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
