- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
35

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

35
117I—1 174. Forfslgelser mod Kongecetten,
den Gelmin nordligst i Orkcdalen. Da hun var bleven voren og giftefær
dig, bvilket vel indtraf omkring 1171, blev ogsaa hun ham en Torn i
Ojnene. og da Erling ventelig troede, al han intet havde at frygte
af bende, nåar bun kom i en mindre anseet Stilling udenfor Riget,
blev hun sendt til Folkvid, Lagmanden i Vermeland, der tog hende
til sin Frille, skjont bun ikke kunde elske ham, og, )om det i det
folgcnde vil sees, benyttede sig af den forste Lejlighed, bun kunde
faa, til at slippe fra bam >). Det er ovenfor mrvnt -), at Er
lings egen Hustru, Christina, for sit Giftermaal med ham havde havt
en Son ved Navn Harald. Denne opfostredes etsteds paa Oplandene.
Nikolas paa. Giste tog. eller som det paa et andet Sted heder, fangede
ham, hvilket synes at antyde en voldsom Fremfcrrd, og bragte ham til
Erling i Bergen. Han var en meget smuk yngling, og hans Halvbroder,
Kong Magnus, fattede megen Kærlighed til ham. ’ Det var. fortælles
der. Erlings Maade. naar nogen af hans Fiendcr fortes for ham, at han
talle lidet, og det ganske stilfærdigt, eller og slet intet til dem. naar ban
havde i Sinde at lade dem dråbe, men oversusede dem derimod med alskens
Skjeldsord, naar ban vilde skjenke dem Livet. Til Harald talte han ikke
mange Ord. Dette betydede tinet godt, .og Flere anmodede derfor
Kong Magnus om at bede om Naade for ham. Dertil var Mag
nus strax villig, og hans Venner underftottede hans Bon. Men
Erling sagde, at han ikke forstod sig paa sligt, og meenie at det snart vilde
vare bestilt med hans Liv og Nige, hvis saadanne Nand fik Fremgang!
..da", sagde ban. ..vilde nok alle bave ham til Konge og dig til Oremund".
(d. e. til at kysse eller smage Oren). Og det gik. som man anede. Er
ling lod Harald fore ud til Nordnes og balshugge. uden at tage Hen
syn til de Forbold. hvori han stod til hans egen Kone og Son. og uden,
som det Mes. at kunne Icrgge bam andet til Last end hans Herkomst, thi
der tales ingensteds om, at der begyndt noget Opror i Haralds
Navn. Men dette Verk, tilfojes der og. blev meget lastet Der siges
ikke nozagiigt, naar det skede, men det kan ej have varet stort senere end
1171 eller 1172, siden Harald endnu omtales som meget ung, da ban
medens det man have varet for 1174, da de Begivenheder,
l) Guthorm Sigurdsssns Saga hos P
. Clausssn.
- 11. S. 812, 842,
) Magnus Erlingssons Saga Cap. 26, Snorre Cap. 35. Fagrstinna, Cap.
277, kverres S, Cap. 6l). Her ere Harald og Sigurd Markusfostre forverlede.
4) Fagrstinna kalder bam „zvein" og ~det veeneste Barn". Nu blev Sigurd
Mund drccbt INde Juni 1155. og Christina glft samme Aar; senere end dette
Aar (1 155) kan altsaa Harald ej vccre sod, og han var da i 1 171 mindst
Aar. Til Nod kunde han da vel maastee kaldes et Barn. men snarere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/0053.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free