Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49
1 177. Slag paa Ree. Eystein Meylas Fald.
angribe ham. De stevncde da fremad paa Age-Nejcn, men da denne ikke
var bred, kunde blot faa gaa jevnsides, og de, som kom udenfor Vejen,
dleve nersten siddende fast. Eystein befandt sig med sin Skare i den frem
meste Deel af den lange Nad, som hans dannede, og kom saaledes
forst hen til den fiendtlige Plads, hvor Fienden stod opstillet. Her blev
han let overmandet, thi de bagerste kunde ikke komme de forreste til Hjelp;
den ene faldt efter den anden, alt som de ferst kom frem paa Pladsen, Eysteins
Merke blev nedhugget, og han selv dreven paa Flugt. Derved opstod
Forvirring i hans Ncrkker, og tiltog end mere, da Magnus’s Mcrnd sogte
haardt efier, Det var umuligt at oprette Orden igjen, enbver ftgte kun
at redde Livet, og Mandefaldet blev stort, thi Vejen var trang, og Mag
nus’s Mernd, der fulgte dem i Herlene, sparede ingen, som de kunde naa.
Tilsidst oploste hele Ha-ren sig i vild Flugt, og adspredte sig til alle
Kanter. Eystein var blandt de flygtende. Han lob ind iet Huus, bad
for sit Liv, og besvor Bonden om at skjule ham. men denne vilde intet
hore derom, og drecbte ham. Snart kom Magnus’s Mernd til, toge Li
get og bragte det hen til Namnes, hvor Magnus med sit Folge bavde
begivet sig ben efter Slaget. De bare det ind i den Stue. hvor Kongen
var. Her havde man midt paa Stuegulvet gjort op en stor Ild; ved
den sad Kongen og varmede sig. Foruden ham var Orm Kongsbroder
og mange andre derinde, blandt dem endog nogle Birkebeiner, der vare
faa haardt saarede, at de ikke kunde slygte. Kongen bod de Tilstedeværende
at gaa ben og betragte Liget, for at overbevise sig om at det var det rette.
Vagenfor Kongen, paa Pallen, sad en Birkebein, hvem Ingen
Merke til. Da han fik see sin Herres Lig og kjendte det, sprang han op,
inden nogen vidste Ord deraf, greb sin Ore, og hug over et Par Andres
Skuldre efter Hovedet paa Kong Magnus, der just havde vendt sig fra
Ilden. Heldlgviis fik en Mand ste Oren hcrvet, og rev Kongen til Side,
saa at Hugget kun rammede Skulderen, og Magnus slap med et svcert
Saar. Strår hcrvede Birkebeinen Oren paann, og hug efter begge Skin
nebenene paa Orm Kongsbroder, der laa paa Pallen. Da Orm saa det,
kastede han Benene bag over Hovedet, hvorved Hugget rammede Pall-Stok
ken, og Oren blev siddende fast. Men da stod ogsaa Spvd og Si’l’rd saa
tcct i BKMeinen, at luin neppe kunde falde, og man saa nu, at han bavdestcrbt
Indvoldene efter sig over Gulvet. Hans Tapperhed og Trostab berom
medes af alle ’)
Kong Magnus’s Mccnd forfulgte lcrnge de flygtende og drcrbte alle
!) Magnus Erlingssens Saga, Cap. 32, Snorre Cap. 42, Fagrstinna Cap. 282.
Munch, Det norste Folls Historie. Hl-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
