Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56 Magnus Erlingsssn.
bede, stjsnt Prestevielsen vilde have vceret en af de klcrtteligste Grunde, der kunde
opstilles mod hans Berettigelse til Tronen. Og hvad Saxo og de frem
mede Forfatteres Udsagn angaar, saa kan man ncesten med fuldkommen Be
stemthed paavife deres Udspring fra Sverres afsagte Fiender i Landet selv.
Efter hvad der nedenfor omtales, skulde man snarere tro, at han havde modta
get Diakon-Indvielsen, ligesom Sigurd Slembedjakn, men ej den prestelige, hvor
til han ikke engang havde den kanoniske Alder, som paa hlin Tid var 30 Aar
Forresten gjor det i sig selv ikke synderligt fra eller til. om han var indviet
til Prest eller ej. Hovedsagen er, at han var bleven opdragen til den gejst
lige Stand, og at hans VErgjerrighed en Tidlang ikke havde hojere Maal.
end at kunne naa de hojere gejstlige Værdigheder, men at han tillige ved denne
Opdragelse, og de Kundskaber, han derved i fuldt Maal tilegnede sig, er
hvervede sig et Indblik i Skyggesiderne Ved den davcerende Gejstligheds Liv,
Strcrben og Birken, som i hans Ojne betog den det meste af den Glorie,
der ellers omstraalede den, og siden efter kom ham li! Gode, da det gjaldt
at bekjssmpe den Modstand, han fra Gejstlighedens Side maatte doje.
Sverres Liv i hans Wglingsaar svarede heller ikke synderligt til hans
gejstlige Opdragelse og Bestemmelse. Han var urolig og stridbar, og opforte
sig i det Hele taget ej som det sommer en Prest. Saaledes kom ban i al
vorlig Strid med Brynjulf, en Son af Kalf Sendemand, der dengang
var kongelig Sysselmand over Oerne. Sverre havde givet en Mand et
Slag, og Vrynjulf,»dcr vilde hevne dette, kom med en heel Teel Folk for
at angribe ham, saa at han maatte redde sig ved Flugten, og lobe
ind i en Stue. hvor en Kone skjulte ham i en Ovn, satte en Helle for
Aabningen og gjorde et Baal udenfor; hans Fiender. der kom ind i Stuen,
ledte forgjcrves efter ham (Me det fcrroiste Sagn skal han have fat
tet Kjcerlighed til Viskoppens Datter, Astrid, og have havt flere Born
med hende, og dette forholder sig vist ogsaa ganske rigtigt, thi det er sik
kert, at han endnu paa Fcrroerne i det mindste havde to, om ikke
flere Sonner 3), og at der senere fremstod en foregiven Son af ham. Ved
Navn Erling, der udtrykkeligt ncevnte Astrid Noedatter sum sin Moder.
Efter al Sandsynlighed Var han endog gift med Astrid, .eftersom Gejstligheden,
som det i det folgende vil sees, senere hen gjorde Ophævelser over at han
havde taget sig en anden Hustru, medens hans forste Hustru endnu var i
Live, og hine Born omtales aldrig anderledes, end som om de vare egte
fodde. Den celoste af Sonnerne kaldte han endog Unas efter sin foregivne
Fader, og forandrede forst hans Navn til Sigurd efter Kong Sigurd
!) Til Prestevielsen udfordredes 30, ril Diakonvielsen. 25 Aars Alder, dog ind
viedes ogsua yngre Diakoner.
) Sverres S. Cap. 1.
’) Herom se isar Finn Magnusson i Annaler for nord. Old. o. s. v. S. 329 flgg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
