Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
Magnus Grlingsfsn.
han paa en listig Mande mange Hemmeligheder, som de aldrig vilde hade
rodet, om de havde vidst, hvo han var eller hvad han forte i sit Skjold.
Han granskede derhos nsje efter Almuens Stemning, om den maastee
skulde verre Jarlen og Kongen noget ugunstig eller i det mindste vaklende, men
han merkede rigtignok, at Almuen overalt, hvor han kom, var Kong Magnus
huld. Det sorstaar sig, at han under denne Omflakken og Forespsrgse!
holdt sin Herkomst og sine Planer aldeles hemmelige. Man maa endog
antage, at han den hele Tid kun optraadte som Gejstlig desto sikrere
var han, og desto lettere maatte det vcere ham at skaffe sig Indpas og
Tiltro. Heller ikke faldt det nogen ind at mistcenke ham. For Resten
hviler der over hele dette hans fsrste Ophold i Norge et Morke, som
han selv rimeligviis ej har snstet opklaret, da Sagaen vel ellers havde
berettet noget derom. Hvad den fortæller, synes kun at vcrre efter en
kort og lsselig Beretning af ham selv, og det er tydeligt, at han har for
bigaaet en beel Deel, som van af mange forskjellige Hensyn fandt det
bedst at dolge. Men merkeligt er det, at man ikke fra andre Kilder har
Beretninger derom, og dette vifer, at han enten virkelig maa have spillet
en saa underordnet Rolle, at ingen lagde Merke til ham, eller i ham der
traadte frem som Kronprcrtendent, gjenkjendte den fattige Gejstlige’ fra
Fcerserne, som de forhen havde seet; eller og, hvad der heller ikke er usand
synligt, at han og bans Efterfolgere siden med Flid have sogt at under
trykke alle udforlige Beretninger om hans forsie Trængselstid, hvilke neppe
kunde vcere ham behagelige, saa at kun det blev staaende. der’ej paa nogen
Mande lod sig dslge. Vi erfare saaledes intet om bam, forend vi mod
Slutningen af Aaret «76 see ham begive sig fra Kongehelle til den
vestgautste Sohandelsstad Ljodhuus, og derfra, i November eller Decem
ber Maaneds Slud og Ufore, at gjore en bojst besvcrrlig Rejse til Oster
gaulland. for, ligesom Eystein Meyla. at bede Jarlen Byrge Brosa om
Bistand, da dennes Frue Brigida var en Syster, saavel af Sverres- Fa
der Sigurd Mund, som af Eysteins Fader Kong Vystein Haraldsfon, Han
kom til Jarlens Hof 3 Dage for Juul. For Jarlen og Brigida «åben
barede han nu hvo han var. og fra denne Tid kunne vi ogsaa’bedre folge
hans Skridt. Jarlen og hans Frue ytrede liden Lost til at befatte sig
med hans Sag, deels fordi Jarlen allerede havde underststtet Vvstein
og ckke vilde hjelpe nogen anden. Kronprcrtendent, saalcrnge han var i Live’
deels fordl det var kommet Byrge for Ore. at Erling Jarl havde sendt
ham did Nl Spot i et temmelig tydeligt Tegn paa, at det forste
Sverre gjorde paa Jarlen og hans Omgivelser, lanatsra kan have vceret
») Dette fees af huad der efter Saro nedenfor berettes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
