Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64 Magnus Eclingsssn.
ende hans Herkomst. De overlagde om, hvad .han skulde tage sig til,
thi hans Optråden ved Byrge Jarls Hof, som Son af Kong Sigurd
Mund, havde nu rygtets til Norge, og det var derfor ej raadeligt for ham
at begive sig did. Og de sandt det da bedst, al han for det forste begav
sig til et eller andet fremmed Land, for der at oppebie den belejlige Tid,
naar den, som de haabede, engang maatte komme.
11. Suerre antager Hsvdingdsmmct over Birkcheinmie og faar Kongenavn.
Men det samme Rygte, som afskrækkede Sverre fra at vende tilbage
til Norge, var imidlertid ogsaa kommet for de Levninger af Birkebeiner
nes Flok, der efter Slaget paa Ree havde taget Flugten til de svenske
Grcendseegne. De Horte, at den Son af Kong Sigurd Mund, om hvem
Rygtet fortalte, var kommen til Vermeland, og det var heel naturligt, at de
strax i ham saa en Mand, der kunde trcrde i den faldne Gysteins Sted.
De sogte derfor alle sammen hen til ham, og bade ham om at blive deres
Hovding. Men de vare ien elendig Forfatning, nogle haardt simrede,
nogle uden Klcrder, de fleste uden Vaaben ! derhos vare de alle saa unge,
at det ej tyktes raadeligt, med dem at begynde store Foretagender. Han
afslog derfor deres Anmodning. „Det seer ikke ud til," sagde han, „at I
og jeg tilsammen ville kunne udrette noget synderligt, thi I mangle alt,
og jeg har heller ikke stort at fare med. Jeg har derhos noje betragtet
Eders Flok, og maa tilstaa, at I just ikke sce mig ud til at kunne afgive
synderlig dygtige eller paalidelige Folgesvende for den, der prover et saa
farligt Spil, som at scrtte sig op mod Erling Jarl. En Mand som jeg,
der kun er fod paa en Klippe ude i Havet, fjernt fra andre Lande, og
som ikke har seet andre Folks Skikke forend nu, efterat jeg kom til Norge,
er desuden lidet stikket til store Foretagender, og allrr mindst til at styre
en Hcrr eller lcegge Planer til at vinde Land og Rige. Heller ikke er
jeg kjendt af Nogen; over min Herkomst hviler der et Morke, og ingen veed
andtt derom, end hvad jeg selv fortæller. Det kunde hcrnde, at hvis I
siden bleve misfornojede med mig, turde det stikke Eder at sige til mig, som
til Eders forrige Hovding, at I ikkr ret vide, hvad Mand I have taget
til Hovding og tjene; thi mtop dette bebrejdede jo som oftest Eders Fi
ender Eder. Det forekommer mig derfor virkelig, at I og jeg ikke have stort
andet tilstilles, end Mangel og megen Våande. Jeg har Bekymring nok
for, om jeg ikke ogsaa dertil bcerer Eders Nod og Elendighed. Men
siden I nu engang have henvendt Eder til nug, vil jeg give Eder et godt
Raud! Byrge Jarl, min Svoger, og Fru Vrigida hav,’ tre Sonm’r, hvis
Fodsel lige saa vel berettiger dem til Norges Krone, som Magnus Erlings
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
