Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66 Magnus Erlingsssn.
i Sverige have ftact et Brev af lignende Indhold. Det er vist nok, at
Knut fremdeles laa i Strid med Kong Valdemar i Danmark og derfor
nu ogsaa maatte betragte Erling, hans Vasall, som sin Fiende, stjont
han tidligere havde fundet Beskyttelse i Norge. Med disse Breve og
Hilsener kom Birkebeinerne tilbage til Sverre, hvilken de imidlertid sor
sigtigviis havde stillet under Opsigt, at han ej skulde undlobe i han havde
nemlig besluttet at drage til det hellige Land. Dog blev han dM for alle
deres Bsnner og Overtalelser, indtil de, efter Byrge Jarls Naao. satte
ham tvende Vilkaar, enten at fsje dem, eller miste Livet. „Vi have" sagde
de, „lcrnge tjent Eders Frænder, mistet vore Feedre og Brsdre, ja ncrsten
alle vore Frcrnder, og vor Fred i Landet, for din Faders Skyld: nu til
byde vi end at vove vort Liv for dig, og dog vil du baade forsage os og
din egen Hcoder. Vid derfor, at hvis du ej fsjer os, ville vi drcrbe dig og dine
Frcender, for dermed at kjobe os Fred med Kong Magnus, og vi. som forhen vare
Eder alle de huldeste Venner, ville nu blive Eder de vcerste Fiender." Her
var altsaa intet andet for, end at efterkomme deres Onske, skjsnt under
lidet lovende Omstændigheder, ihi deres Flok var ikke mere end 7N Mand
sterk, og de fleste af dem. som sagt, i den ufleste Forfatning -). Fastelavns
Ssndag, den 6te Marts indgik han Forbund med dem, og Dagen
efter gik alle 70 ham til Håande, deels som hans Hirdmccnd, deels som
Gjester, deels som Huuskarle. Dette skede paa Gaarden Hamar i Ver
meland, hvor Cecilie rimeligviis havde sin Bopcel Om Natten
havde Sverre, fortælles der, en ny Trom. Det forekom ham, som
om han var i Sarpsborg, paa samme Did som Kong Magnus og Erling
Jarl med deres Krigsfolk, at der i Byen opstod nogen Hvisken om at en
Kongeson befandt sig der, og at alle Folk sogle efter denne; men det syn
tes som om Esterspsrgelsen gjaldt ham selv, hvorfor han hemmelig vilde
forlade Byen, men med et stod han foran Mnriekirken, og gik ind for at
hl?re Messe. Da, syntes han, kom en cclogammel Mand med snehvidt,
kort Haar, rsdt Ansigt, og cerefrygtsbydende at see til, hen til ham, tog
i) Om Kong Knut og hans Fejde med Danmark 11.70 er der ovenfor talt.
I Aaret 1182 gjenfinde vi ham atter i Fejde med Danmark, idet han og
Byrge Jarl understøttede Kronprcetendenten Harald Skreng. Til Byrge Brosa
toge Erkebiskop 2Estils Dattersønner, Knut og Karl, i 1176 deres Tllfiugt,
da de havde stiftet en Sammensveergelse mod Kong Valdemars Liv. Dette
viser noksom, hvorledes der den hele Tid herskede uvenskabeligt Forhold mel
lem Danmark og Sverige.
2) Roger Hoveden, I, c. siger at det var 1100 stridbare Mcrnd, der vare und
komne fra Ree og stuttede sig til Sverre. Men her sigtes vel kun til Fægt
ningernes Nntal i det Hele taget, og dette er enda angivet for lidet.
s) Gaarden Hamar ligger paa Hamars, nordligst i Vencrcn, ncer ved det nu>
vcerende Karlsstad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
