Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
69
1177. Sverre i Dalarne og lemteland.
ste hvad Ordet „Konge" betydede, et Menneske eller et Dyr. Men de viste sig
Mget forekommende mod bam, da de Horte hans Ord, og de lagde ingen Hin
dringer i Vejen for hans Nejse. Fra larnberjaland drog han til Herdalen,
sandsynligvis den almindelige Vej. over Mora og Elvedal. samt videre
over Fjeldet til lille Herdal. i alt 15 Mile. Her var han kommen inden
Norges Gnrndsir, men der tales ikke om at han modte nogen Modstand.
Han fortsatte sin Vandring ikke op ad Dalen, benimod den norske Grccndse,
men alter tll Fjelds, over til lemteland. Denne Fjeldvrj angives til hele
38 Mile lang: saa lang var den vel ikke, men dog meget longere end
de, han hidtil bavde tilbagelagt. Man maa formode, at han brod op
fra Sveig og ikke drog lige over til Berg ved den sydlige Ende af Stor
soen, hvilket umuligt kunde have va-ret beregnet til 38 Miil, men at han
fulgte Fjeldryggen lige op til Herdals-Storsjo og Ottsjo, og ned til Undersaker
i den vestlige Deel af lemteland >). Paa denne Fjeldvandring havde de
intet andet at spise end Bark og Save, og Voer, der om Vintren havde
ligget under Isen. Da de allerede havde verret to Dage uden ordentlig
Mad, og besandt sig i den tykkeste Skov, kom de til et stort Vand, hvor
der ej fandtes nogen Farkost, men de maatte gjore sig Tommerfiaader, tre
eller fire om een, som det kunde falde sig. Den Flaade. paa hvilken Kongen
sad selv fjerde, var temmelig liden, og sank saa dybt ned, da de stedte fra
Land, at Vandet naaede dem til midt paa Leggen, men Soen, som de skul
de siitte over. var ikke mindre end en Miil bred. I det samme kom
en af Flokken ned til Vredden, og raabte paa dem, at de maatte tage ham
med, thi han var aldeles forkommen af Modighed. De fleste vare alle
rede over paa den anden Side, og Sverre saa, at det gjaldt Mandens Liv, hvis
han ej tog ham med, imidlertid syntes Flaaden neesten for liden for dem,
der allerede vare paa den. Han vovede dog Forsoget, lod den atter lcrgge
til Land. og tog Manden op; Vandet naarde dem nu til over Knoeet, men
de kom dog lykkelig biinsides til en fccldet Trcrstamme, der laa ud i Van
det; paa den gik de i Land, Sverre sidst. I samme Ojeblik sank Flaaden,
og dette undlod man ikke at betragte som et Tegn, der vidnede om
at Sverre var bestemt til at udsore store Gjerninger. Endnu maatte de
tilbringe to Ncctter i Odeskoven uden anden Fode end Save og Birke
saft - den tredie Dag var Mandskabet ncesten opgivet af Treethed. Dog
arbejdede de sig endnu frem, saa at de kun havde 12 eller 13 Mile tilbage
i) Det synes nemlig ogsaa af hvad der strar nedenfor fortcelles om den Lethed, hvor
med han kuede de lamter, der gjorde ham Modstand, som om dette ei kunde
have voeret i Landskabets folkerigeste Deel, ved Storsoen og Fross; heller
ikke kan Soen, hvor Baadene bleve tagne, have vceret saa stor, thi Sigurd
(se nedenfor) maa rimeligviis have strejfet rundt omkring den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
