Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
83
N77. Sverre anden Gang paa Oplandene.
Gaarden, blev greben og bunden, medens Huuskarlcne sik Prygl. Sverre
tog meget Gods fra ham, og oven i Kjobet maatte han betale z Mark Guld
(4 Metter Solv); enda var han glad ved at slippe saa vidt derfra.
Derpaa vendte Sverre tilbage til sine Mcrnd og drog til Hamar, hvor
de grebe en anden as de sammensvorne, ved Navn Harald Gudbrands
ssn !), og som siges at have vcrret Sverres Frcrndr! as denne Aarsag bade
mange for hans Liv. og han fik beholde det mod at betale halvanden Mark
Guld. Andre af Magnus’s Mcrnd flygtede bort over Hals og Hoved,
og lede stort Tab paa Gods og Penge. Det viser sig imidlertid heraf,
hvad der ovenfor er ytret, at Bondcrnes- forrige Underkastelse under
Sverre ikke havde stort at betyde: de fandt sig i hans Paabud, som et
uundgaaeligt Onde, men saa snart han var borte, var alt som for. Dette
saa man ogsaa i Osterdalen, hvorhen Sverre tog Vejen fra Hedemarken, og
hvor han kom sandsynligviis til Elverum fem Dage for Juul (20de
Decbr.) Bonderne, der tcrnkte som saa, at Birkrbeinerne havde i Sinde
at tage for sig af deres Julekost, aftalte indbyrdes, at ikke en eneste af
dem skulde gjsre det mindste istand til Julegilde saaledes som de ellers
plejede. Da Sverre merkede dette, brugte han List mod List, thi han
havde virkelig gjort Regning paa at nyde godt af Julekosten. Han drog
sydefter til Soloer, foregivende at han agtede sig til Vermeland. Men
da han kom til Eidstogen, lod han kun 120 Mand fare Skoven til
Vermeland, hvor de blcve godt modtagne, med de svrige vendte han til
bage til Osterdalen, hvor Bonderne nu troede sig fuldkommen sikre, og
havde alt fcrrdigt til Julegilderne, Men nu gjorde Birkebeinerne sig til
Gode dermed, uden at bryde sig om, hvor vidt Bonderne likede det eller
ikke, og Sverre havde saaledes de bedste Vejtsler hele Julen igjennem.
Det kan dog kun have vceret den hojeste Nsd, som drev Sverre til at
fare saaledes frem, thi han maa dog have indseet, at Birkebeinerne derved
maatte blive yderst forhadte, og paany komme i det gamle Udraab for
at vcere Rovere og Voldsmcend. Man kan ogsaa tydeligt see, at han
og hans Flok herefter en Tidlang bleve langt uvenskabeligere modtagne end
for, hvor de kom hen, og at de endog modte Modstand paa Steder, hvor
de tidligere havde vcrrrt nok saa velkomne, f. Er. i det Throndhjeniste,
som det i det fslgende stal berettes. Hvorfor han ikke strar fra Gud
brandsdalen drog over Fjeldet did hen. men tvertimod betragtede sig som
indespærret, hvis det lykkedes Bonderne at bescttte Indgangen til Gud
brandsdalens sydlige Deel, siges ikke, men det er tydeligt nok, at han maa
>) Hvorledes dette Slægtskabsforhold var bestaffet, siges ikke, men det maa
dog vel snarere have vwret paa Sverres foedrene end paa hans msdrene
Side. Det siges heller ikke udtrykkeligt, at Harald var en af de sammen
svorne Bsnder, men det kan dog tydeligt sees af Fortællingen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
