Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118 Magnus Erlmgsssn og Sverre Sigurdsssn.
ind efter Gaden, men fandt ikke et eneste Menneske, forend han kom lige
up til Nonneseter; der modte han en Vunde ti! Hest. Han bad Bonden
om at lade ham faa Hesten, men denne, der maastee ikke kjendte Kongen,
vægrede sig. og Sverre fik den ej, forend han havde truet ham paa Livet,
I saadan Knibe, siger Sagaen, var ban da bestedt, at han maatte nedlade
sig til at bruge Trusel for at laane en Hest, han ellers ilke for nogen
Priis vilde have siddet paa, thi han sagde siden, at vcrrre Hest havde han
aldrig i sit Liv redet. Dog red han nu paa den tll Aalreksstad, hvor han
traf nogle Birkebeiner, og hvor efterhaanden fiere, i smaa Flokke paa to,
tre eller sire, sankede sig til dem. Da fik de hore, at dette ikke var Kong
Magnus’s Herr, men kun en heel Deel Vonder fra Vors. Osteroen og
Nordhordland, tildeels ogsaa fra Sondhordland og Hardanger, som lon
Kutiza havde faaec sammen. De havde deelt sig i to Hobe, af hvilke
den ene roede ind til lonsbryggen (Bryggen ved lonsklostret over paa
Stranden), gik der i Land, stillede sig i Fylking paa lonsvollene og
ncrrmede sig Vaagsbunden ; den anden lagde til ved Holmen, gik i Land
strax udenfor Christkirkegaarde», og blæste her til Angreb samt istemte
Hcrrst’rig, idet ogsaa nogle lob ind i Kongsgaarden, men heel forsigtigt,
uden just at lagge synderligt Mod for Dagen. Havde det vcrret lyst. saa at
man kunde seet, hvad Folk det var, vilde Blrkebeinerne med liden Moje have ja
get dem tilbage, saa meget niere som de udgjorde den mindre Deel af Bon
deherren, hvis Hovedstyrke stod paa lonsvollene; men nu var det morkt,
og derfor troede de Faren langt storre, end den virkelig var. Da Sverre
endelig var kommen lil sikker Kundskab om, at det kun var en Bondehcrr,
man havde at bestille med, befalede han alle dem, han havde hos sig, at
folge ham tilbage til Byen; de ovrlge. sagde han, vilde nok samle sig til
dem, nåar de Horte de vel bekjendte Toner af hans Luur „Andvaka"; de
havde rimeligviis skjult sig i Kirker, elkr bist og her i Byen. Saaledes
viste det sig ogsaa at vcrre Dilsa-ldet. Da han kom ti! Olafskirken (den
nuvcrrende Domkirke), lod han stode i Audvaka og rejste sit Merke, og nu
stimlede Birkebeiner flotteviis til ham saavel fra Olafskirken, som fra
Korskirken, Nitolail’irken og Steenkirken samt ellers sra Byen. Kon
l) Nikolaikirken laa ved Furegaden, omtrent halvvejs mellem den nuvcerende
Domkirke og Sandbro. ’ Steenkirken eller St, Columbcr Kirke laa lidt syd
østligere. Allchelgenskirke laa omtrent hvor Tugthuset nu staar, og
hvor endnu en Gade kaldes Allehelgenegade, se Urda, 11. 35N. Det heder
vel siden, at Haakon Haakonsssn forst lod Olafskirken og Allehelgcnskirken
bygge, Haakon Haakonsssns Saga, Cap. 333, men herved sigtes aabenbart
blot til en Ombygning; rimeligviis have de tidligere vceret as Trce: ved
Olafskirken skulde desuden, da han befattede sig med den, indrettes et Fean
ciskanerkloster.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
