Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133
1 181, Erik Kongsson, Sverres Broder.
Edsformularen, saaledes! „dertil lagger jeg mine Hander paa Bogen og
Helligdommen, og det henskuder jeg til Gud, at ban saa sandt lader min
Haand komme uskadt fra Jarnet, som jeg er Kong Sigurds Son og Sver
res Broder". Men paa dette sidste Tillag, hvorved Sverre tankte nok
saa nemt at faa sin egen Byrd godtgjort, vilde Erik ikke indlade sig.
„Saa sandt," sagde ban, „lade Gud min Haand komme uskadt fra dette
Jern, som jeg er Kong Sigurds Son, men jeg vil ikke bare det for at
bevise andres Herkomst end min egen". Kun efter denne Formular bar han
Jernet, og kom godt derfra. Sverre maatte folgelig erkjende ham for
sin Broder, og gjorde ham til en af Hovdingerne i Hirden. Han blev
snart meget afholdt, da ban baade var sårdeles nedladende, og dertil holdt
sin Trop bedre end de fleste andre Man kaldte ham sadvanligviis
Erik Kongsson. Da der ingensteds tales om, at nogen Tvivl frem
sattes om hans rette Herkomst, og da det tillige er tydeligt at see, at
Sverre ej narede liden 3Gngstel.se for, at han skulde optråde som hans
Medbejler til Kronen, kan man neppe antage at Erik har varet en Vedra
ger. Men desuagtet maa man forundre sig over saavel at Sverre narede
nogen Betankeligbed ved at stede ham til Prove, som at denne KMdes
ham, thi det skulde svnes som om Sverre altid maatte have havt del i
sin Magt at faa denne til at mislykkes, og derved vilde han dog bedst slippe
fra alle Vanskeligheder. Men enten maa man da antage, at Sverre ikke har
havt saa megen Indflydelse paa Presten ved Peterskirken -), der indvi
ede Jernene og bestyrede Proven, at han kunde faa ham til at virke
i sin Interesse, og at denne, sandsynligviis en ivrig Tilhanger af Erkebi
ssopven og Kong Magnus, har gjort alt for at befordre en Sag,
der maatte formodes at ville stifte Splid mellem Birkebeinerne indbyrdes
eller ogsaa er det muligt, at Erik selv, der, som det heder, forstod
sig paa saa mangt og meget, ogsaa forstod den Kunst at gjore gloende
Jern uskadelige. Men over hele denne besynderlige Sag hviler der et
uigjennemtrangeligt Morke. For Sverre maa den have vare saare übehage
lig, ej alene formedelst den Mngstelse, han altid maatte nare for at Erik
seent eller tidligt vilde efterligne Harald Gilles Erempel, men ogfaa, og
maaskee mest, formedelst den mislige Virkning, Eriks Vagring ved at op
>) Sverres Saga, Cap. 59.
Det staar ikke udtrykkeligt i Sagaen, hvor Preven aflagdes, men da den
altid paa ethvert Sted skulde stee i en dertil eengang for alle bestemt Kirke,
der maa have varet den samme, hvor Parts-Ederne, hvilke selv betragtedes
som et Slags Gudsstirst, skulde aflægges, maa den Kirke, hvor Erik bestod
sin Prsve, vare Peterskirken, der i Bjarksretten Cap. 24 udtrykkeligt nav
nes som Stedet for Edsaflæggelsen. Om dette, saa vel som om Gudsstirster
i Almindelighed og Jernbyrd i Særdeleshed, se ovenfor 11. S. 1007, 1008.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
