Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150 Magnus Erlingsssn og Sverre Sigurdsssn.
foretog sig noget mod Magnus. Dertil kunde Udsigterne vcrre langvarige
nok, og det var vistnok at forudfee, at inden man kom saa vidt. vilde
Mangel nsdsage ham til at drage bort fra Egnen og saaledes i Virke
ligheden udfore den Beslutning, han havde foregivet for at hindre Mag
nus fra at gjore et nyt Tog til Throndhjem. Under alle Omstændighe
der maatte det vare ham og hans Mcend utaaleligt, at vcere i saa lang
Tid saa godt som indespcerrede i een og samme Fjord-Egn, og den Tanke
kunde saaledes ikke ligge dem fjern, ved en dristig Handling at skaffe sig
Luft, og fremfor alt at faa nogle af Skibene tilbage. De besluttede der
for, strax efter Juul (Januar 1l83) at forssge et pludseligt Overfald paa Mag
nus, der nu, som nys omtalt, havde sendt sine Folk fra sig og tniet mmdre
ventede, end at Birkebeinerne skulde vove sig heelt ned til Bergen for ut
hjemssge ham. Sverre lod udruste en Deel Smaastuder. bemandede dem
med sine Folk, og satte Kursen til Vergen i storste Skynding, for at
komme uventet over Magnus. Men ved Sondmsres Kyster fik han
Modvind, maatte soge Havn, og blev nodt til at ligge der saa lcenge. at
alt Haab om Overrumpling var forbi, da man let kunde stjsnne at Mag
nus imidlertid maatte have modtaget Efterretning om deres forestaacnde
Ankomst. Planen maatte saaledes for det forste opgives, og han vendte
tilbage til Nidaros, men med den faste Beslutning, saa snart Lejlighed
gaves, at gjentage Forsoget. Imidlertid drev han sterkt paa Befæstnings
arbejdet. Allerede ved Begyndelsen af Langefasten (sidst i Februar), vare
de for Kongen bestemte Vcrrelser i Borgen fcerdige; han flyttede strax
derind med en Deel af sit Mandskab, og opholdt sig der om Vaaren,
medens de svrige bleve tilbage i Byen. Borgen kaldte han selv efter
Kong Davids vel bekjendte Borg i Jerusalem Zion, men scedvanligviis
plejede man at kalde den Sverresborg ’).
Samme Vaar vare Birkebeinerne heldige nok til at gjore en vigtig Fangst.
Sverre havde, det siges ikte naar, men det maa vel have vceret i Lsbet
af Aaret NB2, sendt en af sine Mcend, ved Navn Thorgils, som Sys
selmand til det nordligste Thingdistrikt paa Haalogaland, og tillige forlenet
ham med Finneferde«. Der tales ellers ikke om, hvor vidt Haalogaland
havde underkastet sig Sverre, eller i saa Fald, naar dette var steet: efter
al Sandsynlighed har det kun bestaaet deri, at enkelte anseede Mcend her,
som andensteds, have crklcrret sig for Sverre, medens derimod den stsrre
Deel endnu holdt med Magnus; i det mindste synes noget saadant at
maatte sluttes af hvad der her strax efter berettes. Den fornemste Mt
i) Den Klippe eller de Klipper, huorpaa Borgen anlagdes, eller rettere: en paa
Stedet hvor den lac>, opfort Gaard kaldes endnn Sverresborg. Zion kaldes
den i Sverres Saga Cap. 108,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>