Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160 Magnus Grlingssem og Sverre Sigurdsssn.
mcend, der kun laa paa sine Gjerninger Hvis man kan tro et Sagn,
der skal gaa i Egnen og udgives for at vcrre gammelt, havde Ivar ved sin
slette Fremfcord selv forskyldt sin Dod, og vift er det, at Birkebeinerne,
naar de raadede sig selv, neftpe vare ssaansomme, saa at det er meget mu
ligt, at han ved en eller anden Voldsgjcrntng kan have opbragt Soknds
lerne mod sig; men Sagnet er dog for Nesten hojst mivtcrnkeligt, og for
Sugningerne, ivrige Tilhcengere af Magnus Grlingsssn, var det sikkert al
lerede nok at Ivar og de ovrige Sysselmcrnd vare Birkebeiner, og stode
i Sverres Tjeneste, til at hade og forfslge dem For disfe Forbrydel
ser besluttede Sverre at tage en alvorlig og eremplarisk Straf over Sokn
dolerne. Om Vaaren, efter Paaske (Iste April), affejlede hun fra Nidaros
med en Flaade af 23 mestendeels store Skibe og en betydelig Mcrngde
Folk. Af Hovdingerne, der fulgte med ham, ncevnes Erik Kongs
son, der styrede Skibet Dfimeyen paa 25 Num, Ulf af Lauv
nes, Ulf Fly, Ivar Silke, og Haavard larlsson. Kongen selv
styrede Mariefuden, hvis Bescetning udgjorde 320 Mand. Han lod
bringe ombord tre Kister, saa tunge, at der maatte fire Mand til
at bcore enhver af dem; ingen vidste, hvad de indeholdt, lige saa lidet
som det overhoved var bekjendt paa Flaaden, hvad Bestemmelse han havde
med dette Tog. De sejlede ud af Fjorden og sydefter forbi Nordmores
Kyster. Da de laa i Steinavaag paa Sondmore, holdt Kongen Huus
thing, og indstjcerpede sine Mcend, at de maatte vcrre spagfærdige og fred
sommelige, og stjsnt han endnu intet havde bort fra Magnus, hvoraf
han kunde slutte at denne snart vilde fornye Ufreden, var det dog bedst
at de lagde noje Merke til alt hvad de hsrte, fornemmelig Folks Sam
taler, Hsjes eller Laves, og at de meldte ham enhver Nyhed, de erfarede,
hvor übetydelig den end maatte forekomme dem. I Herserne, hvor de
ogsaa laa. havde Kongen ligeledes Huusthing og foreholdt dem det samme,
men endnu ncrvnte han intet om Togets Bestemmelse. Udenfor Stad fik
de haardt Vejr, hvilket Marirsuden vifte sig hecl daarlig til at taale, og
gav sig sterkt l Sammenfejningerne. Kongen lod lcrgge ind i Ulvesund, og
her fik man see, hvad der var i de store Kister, det var Skibsssm, der
i) Sverres Saga Cap. 79.
2) Sagnet anfs«s hos Faye, S. 179, efter Budstikken, V. 418. I Folge dette
stulde „Ivar Dapi", som han kaldes, have villet forfsre en Vondes Hustru
oppe i Fylkesbygden (Hafslo), men blev overrasket af Manden selv, der strar
slog ham ihjel med sin Hammer. Dog saavcl Afvigelsen fra Sagaens Be
retning, som den underlige Form „Dapi", der ikke passer til Sprogformen,
men derimod minder om Th. Torvesssns V»piuB, gjor Sagnet hsjst mistæn
keligt.
>) d. e. Znstemsen, saa kaldes fornemmere Terner.
»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
