- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
182

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

182 Sverre Sigurdsssn.
lcerer Eder, og seer til at Eders Sag faar en god Ende." Derpaa stod
Kongen selv op, saa sig lcenge om ganske taus, og tog endelig saaledes til
Orde: „Jeg begynder min Tale med Psalmistens Ord! „Nisere-re mei
66U8, huonwm coneuleavit M 6 Komo, tota <ti6 LXPUZN3N3 tribu
lavit me!" Det er udlagt: „Forbarm dig over mig, Gud, fordi Men
nesket traadte mig under Fodder, stred imod mig den hele Dag og pla
gede mig’ )!" Denne Spaadom, der blev spaaet for mange Aarhundre
der siden, er nu i vore Dage gaaet i Opfyldelse, saasom min Frcrnde
Magnus stred imod mig. og strcebte mig efter Livet, men Gud frelste
mig nu som for, og overantvordede mig hans Rige. Til alle Tider har
intet vceret Gud mere forhadt end de Overmodige, og dem har han refser
haardeligt. Fsrste Gang, da Englen vilde gjore sig til hans Ligemand, drev
han ham fra sig, og straffede ham ved at gjore ham til den vcerste Dja’vel.
Siden, da vor forste Stamfader Adam handlede mod Guds Vilje, blev
han jagen ud af Paradiset til denne Verdens Sorg og Elendighed. Da
Rigerne opstode, og Farao undertrykte Guds Lov og Folk, kom de ti
Landeplager, hvis Lige man hidtil ej havde seet i Verden, over Landet.
Bedre gik det ej heller Kong Saul, da han satte sig op mod Gud; da
flakkede han om, besat af den ureene Aand. Og hvor vi see hen til for
rige Tiders Begivenheder, finde vi at det altid gik saaledes i Verden.
Det kan vel hcende sig. at vor Tale nu synes Eder at stride ncrrmere
ind paa vore Gnemerker i det har nemlig ganske vist ogsaa gaaet saaledes til her
i Landet, at de have ophojet sig, som ej vare af Kongecrt, idet nemlig
Erling Skakke, Son af Kyrpinga-Orm, lod sig selv givelarlsnavn, og sin
Son Kongenavn. Siden undertrykte de alle Kongecetter, og ingen maatte
kalde sig Konge-Mtling under Dodsstraf. De havde om sig de bedste
Raadgivere i Landet, og toge under sig de crttebaarne Kongers hele Rige.
Og alt dette gik hen. indtil Gud fra nogle Ud-Skjcer sendte en liden og
lav Mand, for at knoette deres Overmod, og den Mand var jeg. Ikke
tog vi det af os selv, men Gud vilde derved vise. hvor lidet det kostede
ham at kncekke deres Overmod. Dette siger jeg dog ikke, som om jeg ej
havde noget udestaaende med Kong Magnus og Erling Jarl, hvilket mange
paastaa, beskyldende mig for at have vceltet os ind paa dem uden al Ret.
Vi ere ikke saa kortmindede, at vi ikke skulde erindre, hvad der er gjort
imod os, forst at Bergensmcendene drcrbte min Fader Kong Sigurd, der
var crttebaaren til dette Land, siden, at de rejste en Flok med Erling
l) Davids Ps. 56, Iste Vers. Stedet, som her er citeret efter den latinffe
Bibeloversccttelse, kaldet lyder ikke ganske saaledes i vor Bibelover
scettelse, der har: „Gud vcer mig naadig, tyl et Menneske ssger at opsluge
mig, han vil den ganfie Dag fortramge mig med Strid."

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/0200.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free