Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
193
1184. Lcigmcrnd i Vtorge.
og Sagsporgsmaalet (fgctum), og at Lagmanden i mangl’, maaslee de
fleste Tilfalde afgjorde dem begge. Idet Lagmands-Institutionen saaledes
anmeldte sig som alene siglende til at skaffe de Ningere og Übemidlede en
Lettelse, var det ogsaa at vente, at den med Glade vilde blive modtagen,
og at Lagmandenes Kjendelser vilde vinde de>s storre Anseelse. Man
erfarer imidlertid, at denne Forventning ingenlunde strax gik i Opfyldelse,
men at der i lang Tid gaves Mange, der ikke vilde indfinde sig bos Lag
mandene, uagtet de af deres Modpart udtrykkeligt vare indstevnedc dertil,
og heller ikke efterleve de Kjendelser, Lagmandene formodentlig i saa
danne Tilfalde bavde givet ’). Der var nemlig endnu intet Lovbud,
som forpligtede dertil, og Kjendelsen kunde ej engang ansees sem enNoldgists-
Afgjorelfe, naar begge Partier ikke havde varet ttlsttde. Tenne Omstan
digbed, saavel som den sunlige Omhu, hvormed Kongemagten sogte at
holde Lagmandenes Myndighed oppe og skaffe deres Afgjorrlser Nets
kraft, gjore det isar sandsynligt, at Hovedojemedet med denne Institu
tion har varet at berede Kongemagten en Udvidelse, medens det, at skaffe
de Übemidlede en storre Lettelse, niere bar varet en Bihensigt, eller maa
skee endog kun varet ansett som et Middel til at gjore Indretningen
popular. Thi der bebovedes ej saa megen Fremsynethed til at stjonne,
at mmr det forst blev almindeligt, at Netstratter, som ej kunde komme
til Endskab hjemme ved de mindre Thing, afgjordes af Lagmandene, ikke
paa de ftore Lagthing, vilde Folgen omsider blive, at en vasentlig Spore
for Folket til at besoge disse ophorte. hvorved igjen Folkets Interesse for
og Indflydelse paa de offentlige Anliggender vilde aftage, og Konge
magten faa friere Hcrnder. Saaledes gik det og i Tidens Lob.
Hvor mange Lagmand Sverre udnavnte, siges ikke, men da deres
Antal allerede i 1223 angives til ni -), og Institutionen vilde have for
fejlet sin Hensigt, hvis de vare saa faa, at Adgangen til dem blev alt for
besvarlig, kan man vistnok antage hiint Antal for det oprindelige. Af
disse vare tre for Throndelagen, det vil her sige, de Landskaber, der lode
under Throndernes Lov, eller Frostathingsloven. En af disse tre, den
nys navnte Gunnar Grjonbak, var for det egentlige Throndhjem, og en for
Haalogaland. om den tredie derimod v.ir for lemteland tillige med Herdalen,
eller for Naumdal m. m,, er uvist. For Gulathingslagen var der to, en for det
nordre Distrikt eller den egentlige Gulathingslag, (Hsrda-Sygna- ogFirda-
Fylke med Sondmore, Valdres og Hallingdal), og en for det sydlige (Nygja- og
Egda-Fylke). Fur Oplandene var der to, en for den nordre Teel, Hete
Mldre Frostathmgs Lov Indl. 16.
2) Haakon Haakonsssns S. Cap. 85.
Munch. Drt nolsse FoNs Histone. 111.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
