- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
210

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

210 Sverre Sigurdssen.
Liv og Ejendom, den ovrige Vescctning sinanedes paa Liv og Lemmer,
men alt det Gods som ellers fandtes i Borgen, og det var saare meget,
navnlig en Mcrngde kostbare Sager, der tilhorte Kong Sverre, blcv Kuvl
ungernes Bytte. ’ Da de havde plyndret Borgen, satte de Ild paa den
og brode den ned. Foruden det store Bytte, de havde gjort i Borgen,
og som de deelle mellem sig, da de kom med igjen til Byen. brandskattede
de ogsaa denne betydeligt, for. som de sagde, at gjengjelde Bymcrndene
deres Fjendskab og Modstand. Bymcrndene foretrak at betale fremfor at
ste Husene afbrcrndte uver deres Hoveder. Kuvlungerne bleve ikke lcenge
der/og skyndte sig at udruste nogle Sknder. for at vende sovejs tilbage’
Bymandene lagde dem ingen Hindringer i Vejen, da de kun onskede. snarest
muligt at blive’ af med dem. Just som Kuvlungerne bavde faaet Sku
derne fcrrdige, blev der talt om at man saa Krigsfolk komme udenfra
over Byaasen, og at det neppe kunde vcrre nogen anden end Kong Sverre.
Da bleve Kuvlungerne deel forskrækkede, skyndte sig alt hvad de kunde
ned til Skibene, kastede Fjeldene af og roede i flyvende Fart ud af El
ven. Bymcrndene gave dem det Onste med, at de aldrig maatte komme
tilbage. Det Hele var kun blind Allarm, thi Sverre var paa denne Tid
rndnu langt borte ’)! men efter al Sandsynlighed var Rygtet om den sig nær
mende Hcer udspredt af Bymcrndene selv, for at de derved paa letteste
Maadc kunde blive de besværlige Gjester kvit, og dette lykkedes dem fuld
kommen. Kuvlungerne fortsatte Rejsen ud efter Fjorden og ned til Bergen,
bttegnende sin Vej ved alle Slags de plyndrede alle de Fragt
skibe, som de traf. navnlig et Islandsfarerflib. kaldet Stangarfolen, der
allerede var paa Udrejsen, men af Modvind var drevet tilbage til Nor
aes Kyst. De toge her hver eneste Penning, som sandtes ombord. Ogsaa
i Bergen viste de sig Hee! overmodige og ustyrlige, hvilket var meget
uklogt, da de derved lagde sig ud med Indbyggerne, som ellers vist
nok’ vare langt tilbøjeligere til at holde med dem,, end med Kong
Sverre. Presten Ingemund Thorgeirsstn, der oftere er omtalt, kom
just i denne Tid tilbage sra England paa et Skib. fuldt ladet
med Viin, Sonning, Hvede, Klcrde og mange andre gode Varer.
Kuvlungerne vilde steax plyndre Skibet. Ingemunds Vroderson Agmund
Sneis der paa samme Tid opholdt sig i Bergen og blev meget af
j) Der fortalles nemlig, som vi ville see, kort efter om Sverre, at han kom
send en fra til Bergen. Havde han virkelig v«ret i Throndhjem med sin
Flaade, vilde han da vcere kommen nordenfra.
2> Aamund Sneis, en Ssn af Thorvaro Thorgeirsssn, se ovenfor 11. ><2. 959,
var som oven berettet, rejst fra Island paa Tid som Ingemund, men
havde, som det synes, opholdt sig den hele Tid i Bergen, eller maafiee endog
i Tunsberg hos lon, der, som Sturlunga Gaga siger, viste ham megen A3re.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/0228.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free