Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232 Sverre Sigurdsson.
hed traadt i Kejserens Tjeneste, hvorfra vi nogle Aar senere ville see ham
vende tilbage som Kejserens Gesandt.
44. Biskop Valdemar af Slesvig begiver sig til Norge og understottes
derfra mod Kong Knut i Danmark.
Uagtet Sverre viste sig nok saa forsonlig mod de danske Mcend, der
havde staaet hans Fjender bi, saasnart han havde overbeviist sig om, at
de havde ladet alle ufredelige Hensigter fare, og alene havde deres Hu
henvendt paa at befordre Christendommens hellige Sag, var det dog, paa
Grund af det spcrndte Forhold, hvori han ellers stod mod Danerne, hos
hvilke hans Fiender, som vi ville see, fremdeles fandt Tilhold og Med
hold, mmdgaaeligt, at ikke ogsaa han paa sin Side, naar Lejlighed dertil
frembod sig. skulde ove Repressalier, om han end ikke hvad Omstcrn
dighedrrne hverken tillode ham eller Kong Knut.—kom i ligefrem Krig med
Danmark om Lenshojheden over Viken, hvilket Sporgsmaal hvilede indtil
baade Knut og Sverre vare dede, og Knuts Efterfolger. den sejrrige Valdemar
U, forst fandt Tid og Lejlighed til atter at blunde sig i de norske Anliggender.
Kong Knut havde allerede lcrnge varet paa en spcrndt Fod med sin Frcrnde,
den ærgjerrige og urolige Valdemar, Son af Kong Knut Magnusson, og
Viskop i Slesvig. Valdemar havde i lcrngere Tid bestyret Sondrrjylland
med megen Anseelse, og betragtede sig. som Kongecrtling, uagtet sin gejst
lige Værdighed, lige saa nar til Tronfolgen efter Knut, hvis denne, hvad
det saa ud til. ingen mandlige Arvinger efterlod. som Knuts Broder, her
tug Valdemar. Men da Knut efter dennes Myndigheds Erllcrring og
Udncrvnelse til Hertug havde overdraget ham Bestyrelsen afSonderjylland.
hvilken i den senere Tid scrovanligviis den regjerende Konges Son eller
Broder havde plejet at fore, og som Viskoppen hidtil kun havde fo
restaaet midlertidigt, saalcrnge Hertugen endnu var mindreaarig. blev biin
ej alene crrgerlig over at maatte fratråde denne Bestyrelse, men begyndte
ogsaa snart at blive skinsyg over den Krigerbader, hans unge Navne alt
mere og mere indlagde sig, da det nu neppe stod til at betvivle, at denne,
og ingen anden, vilde komme til at blive Knuts Efterfolger, hvorved hans
egne Forhaabninger om Tronen ganske maatte gaa overstyr, hvis han ikke
ad ulovlige Veje vilde tage sig til Nette. For en Mand med hans Mr
gjerrighed og voldsomme Sind vakte delte dog ingen synderlige Vetcrnke
ligheder, og han begyndte derfor at ncrrme sig den tydstr Kejser Hen
rik den 6te. der som alle Kejsere af det hohenstaufiske Huus, stooVm
en meget spcrndt Fod med de danske Konger, Welfernes Venner. For
Kejser Henrik var en Forbindelse med en dansk Tronprætendent meget
kjcerkommen, og man saa snart Beviis derpaa, da Valdemar ved Kejserens
Indflydelse blev udvalgt ll191) til Erkebiskop i Bremen efter Hartvig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
