Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262 Sverre Sigurdsson.
Hensigten med Medet var maaskee, endnu at forfsgc en mindelig Over
eenskomst, men i alle Fald, som man kan see, fcs at raadstaa om de for
viklede kirkelige Anliggender og trccffe Bestemmelser til at sikre Fred og
Orden i Landet. Ved dette Mode synes det, som om det i Forstningen endnu
nogenledes tegnede sig til at alt kunne blive godt mellem Kongen og Erkebi
ftoppen. thi vi have en Bekjendtgjorelse. udstedt af Kong Sverre i Fore
ning med alle sem Biskopper (Erik, Paal, Helge, Nikolas og Thore)
saavel som de ovrige Gejstlige i Landet, hvor der bestemmes Banscet
telse for dem. der forgribe sig paa Kirker og Gejstlige, bruge Vold mod
Kvinder, og boere Vaaben til eller fra Kirke og Thing, ligesom den, der
bliver drcrbt, om han, selv bevcrbnet, overfalder vaabenlss Mand, eller voldfo
rer en Kvinde, erklæres at ligge utlcrg paa sine Gjerninger, uden at maatte be
graves ved nogen Kirke, medens hans Gods er forbrudt ti! Kongen og Bi
skoppen 2). Uf et Brev, som Erkebistoppen sendte til Islcrndingerne for
at lndstcerpe disse Bestemmelser, og hvori han strrflilt henvender sig til Bi
skopperne og lon Loftsssn, lader det ogsaa. som om han endnu ikke var ganske
uforsonligt stemt, eller som om han i det mindste erkjendte, at ogsaa Gejstligheden
havde megen Brodc paa sin Side. „Vort Land", siger ban, „har nu en Stund
ligget under Trængsler, og vi vide at Skylden dertil er vor, da Gud ikke
vilde refse os uden gyldig Aarsag. Men nu, da vi Biskopper ere komne
sammen og have undersogt Aarsagerne, have vi fundet, at ingen af Par
terne, Lcerde eller Ulcerde, ere ganske sageslose, idet dine have utilborligen
trodftt mod Gud, disse derimod tiet stille og undladt at udsvc den Om
alle Landets Biskopper og Gejstlige var lettere at komme did end til
Nidaros (Modet angaaende Erkestolens Nescettelse holdtes og i Bergen
ligesaa det senere Mode, angaaende Banscrttelsen); men Peder Clausson,
hvis Tert af Sverres Saga ogsaa her viser sig at vcere noget forskjel
lig fra dem, vi nu kjende, siger derhos udtrykkeligt, at Sverre lod kalde Erik
til Bergen, og der havde den Tvist med ham, der endte med at Erik
forlod Landet. Nu er det vel saa, at P
, Clausson til denne Sammen
komst ogsaa henforer Kongens og Erkediffoppens forste Tvist om Sagefal
dets Fordobling; men foruden at dette Stridssporgsmaal ogsaa maatte
va-re af dem, der kom paa Bane ved Bistopsmodet, gjelder Angivelsen hos
Clausssn, atSamtalen foregik i Bergen, den hele Tvist, og for saa vidt no
gen Unsjagtigyed her skulde herske indtrykket, kan denne lige saa godt gjelde
den fsrste, som den sidste Deel af Beretningen. Hvad enten Modet holdtes
i Throndhjem eller i Bergen, forklarer det lige fuldt, hvorfor Sverre, saa
fuldt bestjeftiget med alt dette, maatte stole paa Erik Jarl og ej selv kunde
drage til Felts mod Barbelgerne i Viken. Har det saaledes sin Rigtighed med
P
. Elausssns Beretning, bliver det og heel sandsynligt, hvad hans Ord antyde,
at det var Sverre selv, som fra forst af foranledigede Modet.
’) Vi forudsatte nemlig, som ovenfor viist, at der ffa! staa „Nikolas," ej „Njaal."
2j Norges gamle Love, I. S. 409,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
