- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
312

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

312 Sverre Sigurdsson.
han strar blase Hcrrblast, og gav Befaling til Angreb. Virkebeinerne ro
ede med sine lette Skuder omkring Fienderne snart paa den ene. snart paa den
anden Side, hvor det faldt belejligt til, og underholdt en langvarig Skud
fegtning, men de torde ikke vove sig lige ind paa de fiendtlige Skibe, da
disse vare saa meget hojere end deres egne Skuder, der ikke naaede lcenger
end til Baglernes Viggyrdler. Te holdt sig endog i saa lang Afstand,
at Baglerne ikke kunde naa dem med Stavnljaaer for at hale dem til sig.
Imidlertid faldt der dog og saaredrs flere paa begge Sider. Da Sverre
saa, at hans Folk paa denne Maade ikke udrettede noget, gav han Be
faling til at lcegge ud af Skudvidde. Dette stede, og han tiltalte dem nu
saaledes! „Virkebeinerne ere ikke lcrnger som de have varet fer. De
gamle Birkebeiner lagde ikke saa daarligt til Strid, som I med Drag
kjortlerne !), de havde kortere og snrvrere Kjortler, men bedre Mod i
Hjertet. Det nytter ikke at ligge her, lad os enten ro ind til Byen,
eller ogsaa viser eder som raske Gutter, og lcrgger til, saa at I sunne prove
hvem Sverdene bide bedst for." Virkebeinerne lode Kongen ilke engang
tale ud, men istemte strar Harskrig, og opeggede hinanden til Angreb, de
roede lige ind paa Langskibene, og gjorde et saa overhaands heftigt Anfald
med Spyd og Sverd, atßaglerne en Stund ikke fik gjort andet end at dcrkke
sig, og vege tilbage. Salmund Systrung, en af Birkebeinernes Styremcrnd, kom
endog selv femte op i den forhen ncrvnte Vaglerhovding Gudbrand unges
Skib. Men Besætningen, opmuntret af Gudbrand, trcrngte saa haardt ind
paa dem, at de bleve kastede tilbage med Tab, og nu fulgte en saa vold
som Regn af Vaaben og svare Stene fra Baglernes hojbordede Skibe,
at man neppe kunde staa derunder, og Virkebeinerne faldt i Mangdeviis.
De kunde i Fsrstningen ikke engang trakke sig tilbage, da Vaglerne holdt
deres Skibe fast med Stavnljaaer; de sogte. saa vidt muligt, at holde sig
sra Storskibene med Forke, og det lyttedes dem omsider at komme los,
men ikke forend Salmund Systrung var falden med sit fleste Mandskab,
og ligeledes en anden Skude var ryddet; begge disse Skuder faldt i Vag
lernes Hander. Da gav Sverre Befaling til at holde inde med Striden.
„Det nytter os ikke for denne Sinde," sagde han, „at stride med dem. og
vi ville derfor ro ind til Byen." Virkebeinerne lagde da fra, og
styrede ind efier Fjorden. Indenfor Thinaa-Osen. mellem denne og Tran
ge modte de endnu et Baglerskib, hvis Besætning de joge i Land; der
fra satte de over Flakfjord, og joge to andre Vaglerskibe i Land ved Klep
l) D, e. „fodside Kjortler," yvilke da ansaaes for smukkere og mere stadselige
end de korte.
2) Thinaaen kaldes den lille Elv, der faldcr ud ved Vtadsbygdens Kirke.
Thinaa-Osen er altsaa dens Udlob. Gaarden Trange ligger strar ostenfor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/0330.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free