Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
326 Sverre Sigurdssen,
tog Fejl af Vejen oppe paa Fjeldet. Han kom uden noget videre Uheld
ned til Aurlandsfjorden, hvor han lod sit Mandskab, af hvilket en Deel
endnu var saaret, udhvile sig i nogle Dage. Derfra fortsatte han Toget,
som det heder, „hele Vejen" altsaa vel til Lands gjennem Valdres, Gud
brandsdalen, Opdal og Orkedalen, til Throndhjem, hvor han blev mod
tagen med aabne Arme, men tillige med den bedrsvelige Tidende, at en
Trop Bagler havde vceret der. og drcrbt en svensk Herre, Karl Sverkes
son. der nys havde egtet hans Datter Ingebjorg Karl, som opholdt
sig i Byen, havde faaet Nys om at Vaglerne vare i Vente, og havde
endnu samme Aften begivet sig syd over Broen og op til Gaarden Borg,
men Baglerne, der kom om Natten, havde dog faaet at vide. hvor han
var. og drccbt ham med hele hans Folge. Anfsrerne for denne Vagler
trop, der kom paa tre Skuder, vare Kinad Thoresson. en Stifssn af
Magnus Erlingsssn Erik Thrsndste. og Overleveren Thorstein Kugad.
De havde siden holdt Thing ude paa Oren. hvor Thorstein havde berettet
vidt og bredt om hvad der var forefaldet i Bergen om Sommeren, og
hvorledes Sverre i den sidste Fegtning under Borgen havde mistet baade
Folk og Skibe, saa han neppe ejede en Vaad. og derfor nu maatte tage
Landevejen til Throndhjem. hvorfor det vist vilde vare lcrnge, inden man
saa noget til ham ; Vaglerne derimod vare Herrer saavel over Skibene,
som meget andet, der forhen havde tilhert Kongen. „Virkebeinerne."
sagde han. ..pralede for af at hver enkelt af dem mageligt kunde opveje
tre Vagleri men i Sommer har Piben faaet en anden Lyd, thi nu have
i) I de fleste Haandskrifter af Sverres Saga staar der, at Karl var en Son af
Kong Sverke i Sverige. Men i saa Fald kan man vanskeligt antage ham for
en Son af den da regjerende Konge, Sverke 11, men snarere for en Son af
den i 1 155 drcebte Sverke I, thi decls er det noget besynderligt, at Sverke
11. allerede nu skulde hav? indladt sig i en saa noje Forbindelse med Sverre,
deels synes det som om han i 1 198 ej engang kunde have haft en voren og
gift Son. Sverkes Fader Karl blev nemlig ikke gift med hans Moder
Christine Stigsdatter, forend i 1163, noget efter Kong Knut den 6tes Fod
sel da nemlig den svenske Jarl Guthorm stod Fadder til denne, medens han
opholdt sig i Danmark for at hente Christine til Sverige (Saxo S, 786).
Sverke ?an altsaa neppe vccre fsd forend i 1164 (han blev og. som det he
der, efter Faderens Ord baaren i „Killing" til Danmark) z i !198 var han
saaledes i det aller hojeste kun 34 Aar. Nu kunde det vel til Nsd vcere muligt,
at han. selv 17 Aar gammel, egtede Sverres Datter, men sandsynligt er det
visselig ikke. at Karl i saa ung Alder skulde have indgaaet Egteskab. Man
maa her visselig som hans Fader tomke sig en anden fornem svensk Herre af
Navnet Sverke, og ingen bliver da rimeligere at twnke paa end Sverke I, der
kan have haft denne (naturlige) Som strax for sin Dod.
2) Han kaldes Kinad Eldridsson. og var en Son af Gldrid, Magnus’s
ning. , hendes tidligere Egteskab med Thor,- Skindfeld, se ovenfor S, 185.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
