Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
379
1201, Belejring af Slotsbjerget ved Tunsberg.
til Tunsberg omkring Bde September og indesluttede nu Bjerget paa
alle Kanter, for at underkaste det en formelig Belejring. Han slog
sine Telte rundt om det, heelt fra Fjorden paa dets Nordside, og til
Byen; og for at vare sikker mod ethvert Angreb af Baglernes Hovedhcrr,
om den skulde ville komme de Belejrede til Hjelp, lod han skare en Grav
lige fra Vangen (Kilen) og syd til Skeljasteinssundet (Piren), og be
satte hele dens indre Kant med Palissader. Sine Skibe lod han satte
paa Land og forsyne; hele sit Mandstab fordeelte han i visse Afdelinger,
og anviste enhver dens bestemte Sted. Saaledes fik Gjesterne, der dengang
havde Peter Steyper til Hovding, sin Plads anviist paa Nordsiden ved
Landevejen, der forer ned fra Frode-Aasen ; de toge en Teel Huse nede i
Byen, og flyttede dem op til hiin Plads, som siden derfor blev kaldet
Gjeste-Bakke. Kongen havde selv sadvanligviis sit Kvarteer i Byen, og
mange af hans Mand med ham. Alt var saaledes indrettet paa et lang
varigt Ophold og en formelig Blokade, dog gjorde Sverre fsrst et For
sog paa, om muligt at indtage Bjerget med Storm. Han ledede
personligt et Angreb fra Sydsiden, op ad Kleven, medens Gjesterne an
grebe det nordre Kastell. Birkebeinerne trangte tappert op lige under
det sondre Kastells Vegge, saa at de og Vaglerne endog kunde naa hin
anden med deres Kesjer, men deres Stilling var dog alt for ufordeelagtig
til at de lange kunde holde sig der; Baglerne lode Stene og Skud
regne ned over deres Hoveder saa at hverken Skjolde eller Staalhuer kunde
modsiaa det, og Birkebeinerne tumlede saarede ned ad Kleven, under Bag
lernes Jublen og Haansord. Det var ojensynligt, at intet lod sig udrette
ved Storm. Imidlertid snskede Kongen meget at vide, hvorledes Bag
lerne havde indrettet sig paa Bjerget, hvilket man ej kunde see nedenfra,
og en af hans Mand paatog sig det farlige Arbejde, ved Hjelp af sam
menbundne Kirkestiger at klatre op til den hojeste Spids af Laurentius
kirkens Taarn, for fra denne, der ragede hojere i Vejret end Bjergets Over
flade, at spejde, hvad der foregik der oppe. Holdende sig fast i Taarnknappen
Brsdres Banemand/’ Man seer heraf, at dette maa vcere strevet for Sver
res Dod (Marts 1202), og efter at ej alene Kong Magnus, men ogsaa i
det mindste een til af Sigurds Brodre, vare faldne i Kampen mod Sverre,
siden flere ~B rodre" ncevnes; ja da Sigurd opholdt sig hos Sverre som et
Slags Fosterson af ham indtil 1192, maa det have vceret efter Slaget i
Florevaag. Da Loverdag efter Botolfsmesse 1195 og 1200 falder paa St.
Hansdag, kan det ej have va-ret i disse Aarz en lignende Betænkelighed op
staar vel ogsaa med Hensyn til 1201, hvor hiin Loverdag er St. Hans Aften,
men muligt var det dog her, at man havde regnet fra den foregaaende
Festdag, Forkastes 120!, har man kun 1197 tilbage, da Sigurd var kom
men tilbage til Oplandene efter Toget til Nordfjord.
’) Paa Mariemesse ovres Tid, som Flatsbogen udtrykkeligt angiver.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
