- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
387

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

387
1202, Vaglerne paa Stotsberget kapitulere.
han derfor vil tilgive mig hvad jeg bar syndet mod ham. I have lige
saa vel Sjcrle som jeg, hvilket I noje maa betenke; og derfor kan dog
Ingen kalde eder Uslinger", Denne Tale virkede efter Onske. og alle er
klærede sig villige til at foje sig efter kongens Bestemmelse. Da saaledes
al Fare var bortfjernet, sendte Sverre Bud til Reidar, at ban og alle
hans Mend skulde saa Grid. Morgenen efter, ved Dogurd-Tid, kom de
alle sammen ned, bleve een for een forte for Kongen, og aflagde Troskabs-
Ed. Derpaa fordeelte han dem paa de enkelte Skarer, og beholdt selv
Reidar hos sig. Ikke nok med, at ban skjenkede dem Livet; han ssrgrde
ogsaa paa det omhyggeligste for deres upleje, bad sine Mend at vise dem
al Omhu, og advarede dem selv for, i Forstningen at tage alt for graadigt
Nering til sig. Saaledes gav den bansatte og af et politisk Parti
blandt Gejstligheden som en Gudsfornegter udskregne Fvrste et Grempel
paa egte christelig Forsonlighed og overboved paa Humanitet, som hans
Modstandere neppe i samme Tilfelde vilde have viift, og som i de Tider
hsrte blandt Sjeldenhederne. Men han viste tillige, at han deri, som i saa meget
andet, var forud for sin Tid. Mange blandt Fangerne adlode ikke hans
Advarsel, til deres egen Skade; ellers vare de alle saa medtagne af Sult
og Elendigbed, at ingen undgik Sygdom, mange dode, og mange fik Meen,
saa lenge de levede. Reidar selv laa lenge syg, og Kongen brugte mange Kure
og Legemidler til ham. Belejringen havde i det hele varet i 20 Uger, eller
fra den forste Uge i September 1201 til den 4de Uge i Januar 1202 >).
69, Kong Snerres sidste sygdom og Dod-
Men omsider var den Tid kommen, som man lenge kunde forudser,
at Sverres Legemskræfter ikke lenger kunde holde Stand mod de over
vettes Anstrengelser og Bekymringer, med hvilke han Nat og Tag havde
at kempe. Uagtet man af alt. hvad han udholdt, maa slutte, at han var
begavet med et ualmindeligt sundt og sterkt Legeme, maatte dog alt, hvad
han dojede, tilsidst undergrave den sterkeste Helbred, og det er snarere
at undres over, at han holdt saa lenge ud, end at han efter 25 Aars
uafladelige «åndelige og legemlige Besverligheder omsider sank sammen.
Allerede under Opholdet i Tunsberg begyndte han at skrante, men Syg
dommen tog dog for det forste ikke synderligt til. Kort efter Slotsber
gets Indtagelse, altsaa sidst i Januar eller forst i Februar, forlod han
l) Sverrrs Saga Cap. 179, Det er i det foregaaende neevnt, at Belejringen,
som Sagaen angiver, begyndte ved (rimeligviis lidt for) Mariemesse svre
eller Bde Septbr. Hyve Uger fra denne gaa nsjagtigt til 25de Januar,
og Tiden, da Overgivelsen stede, maa saaledes have vceret ?n Dag mellem
den I3de (20de Dag Juul) og den 25de,
25’

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/0405.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free