Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
420 Sverre Sigurdsssn.
Stand og Bondens Levevej paa samme Maade som han har talt om
Handelsmandens Virksomhed og Kongetjenerens Pligter. Men om dette end
bar vceret hans Bestemmelse, er den dog neppe kommen til Udfsrelse, da
saadanne Afsnit ikke findes i noget af de endnu opbevarede Haandstriftcr
af Verket. Dets elegante Stiil og Rigdom paa vel valgte Udtryk, endog
til at betegne abstrakte Begreber, vidner om den hoje Udvikling, Sproget
paa den Tid havde naaet, og viser, ikke mindre end de umiddelbare Op
lysninger, det selv indeholder, hvor ivrigt den Tids fornemmere Nord
mcrnd maa have drevet boglige Sysler, og paa hvilket hsjt Kulturtrin
de i det Hele taget befandt sig. Danmark og Sverige kunne i det mindste
ikke opvise noget i Landssproget forfattet Verk fra samme Tid, der enten
i Indhold eller Form paa langt ncrr kan maale sig med Kongespejlet,
end sige staa ved dets Side, ligesom ogsaa det ovenfor omhandlede Strids
skrift’mod Gejstligheden heller ikke ide svrige nordiske Lande, og vanske
lig i Nord-Europa paa den Tid har sin Lige. Vi ville ogsaa strår i det
fslgende see, hvilken betydelig Deel Kongens egen Son og Tronfolger,
Haakon, tog i den davcrrende litercere Virksomhed; naar han foregik med
et saadant Exempel, kan man vistnok antage, at det efterfulgtes af
mange.
Af den Kultur, som paa Sverres Tid herskede ved Hoffet og iscrr
repræsenteredes as Kongen selv og hans Son, var det og at vente, at en
swrre Smag og Kunstfærdighed blev herskende, og navnlig gjorde sig gjel
dende i Landets Myntvlkstn. der hidtil i saa Henseende have staaet paa
en daarlig Fod. Virkelig finde vi ogsaa forst fra Sverres Tid ordentlig
prcrgede Mynter med let lcrselig og utvetydig Omskrift. Den hyppigst
forekommende Typus er en Sslv-Penningemynt, der paa den ene Side
fremstiller et Ansigt med Skjegg og Krone over, ganske vist Sverres
eget, med Omftriften BVL«vB og paa den anden Side et
Kors, der danner fire lige store Kvadrater, hver med en Linje og Mand
skriften N I, hvilket aabenbart stal betegne „Nidaros," saa at man altsaa
har Grund til at antage dette Slags Mynter slagne af den ovenfor (S.
139) omtalte Hagbard Myntmester. Man har derforuden flere Vrakte
ater eller Heelmynter fra ham Vi besidde intet med hans Sigill
beseglet Brev, men af den oven omtalte samtidige engelske Forfatter vide
vi, at dets Overskrift var Bv6rug rex
i) Holmboe, l!e p>’i«cn r« monetniil» NarveAiV S. 25.
2) Villjam af Newbury, I. o.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
