Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
442 Haakon Sverresssn.
den Tid ikke en eneste Gang kom under nogen sodet Bjelke Hans
Broder Olaf maatte tage til Takke med Oen Ljodhuus (Lewis), der vel
var en af de stsrste blandt Oerne i Udstrækning, men ufrugtbar og tyndt
befolket, og som derfor kun daarligt forslog til hans og hans Mcends
Underhold, hvorfor han og, som det synes, maatte tage sin Tilflugt til
fiere mindre lovlige Midler. Saaledes fortcrlles det, at da den til Biskop
i Hole paa Island udvalgte Prest Gudmund Aresssn (om hvilken mere
nedenfor) i Aaret 1202 rejste til Norge i Selskab med den anseede og
adle Ravn Svcinbjornsssn, for at lade sig indvie af Erkebiskop Erik, og
det Skib, hvorpaa han befandt sig, af Storm var fordrevet til Sands
en af de mindre Oer ssndenfor Ljodhuus. hvor Olaf og Biskoppen, ved
Navn Michael, just befandt sig, kom strar en af Olafs Sysselmcend hen
til dem, og fordrede Landore af dem til et Belsb af ikke mindre end 20
Hundreder Vaadmaal, (50 Mk,) det vil sige et Hundrede (2z Mk.) for
hver islandsk Mand ombord paa Skibet, da dette, som han sagde, var
Lov paa Syderserne Islcrndingerne, der vidste, at de kom til at be
tale det samme i Norge, vilde ikke indlade sig derpaa, og Gudmund, saa
vel som Ravn, gik uden videre at bryde sig derom til ncrrmeste Kirke,
for at hore Messe, og derfra til Bords hos Viskoppen, da denne ind
bsd dem til sig. Men da de vilde gaa ned til Skibene igjen, erklcerede
Kongen at de ikke skulde flippe derfra, forend de havde forpligtet sig til
at betale hvad han fordrede. Gudmund vcrgrede sig fremdeles, medens
Ravn derimod raadede til at give efter for Overmagten. De ved Skibet
tilbageblevne Folk. der anede Uraad, neermede sig allerede bevcebnede ien
stuttet Hob for med Magt at befri deres Nejsefceller, da Sagen i Minde
lighed afgjordes derhen, at Islamdingerne betalte ser Hundreder (15Mkr).
hvormed Olaf lod sig nsje Dette viser noksom, at hans Fordring
i) Orkneyinga Saga S. 412.
>) Saaledes i Ravn Sueinbjsrnsssns Saga. Denne Sands er maastee San
der« i Narheden af Barra, i den sydligste Deel af den lange V - Rakke, der
tilligemed Ljodhuus danner det saakaldte Long-Island. I saa Fald maa
Olaf enten have faaet hele Rakken, eller og paa egen Haand tiltaget sig
Rettigheder der. Men muligt er det og, at der strax ved Ljodhuus har va
ret en liden V ved Navn Sands, der maastee kunde sindes paa store Spe
cialkorter. Sturlunga Saga 111. 17 navner Derne „Hirtir," hvilket vel
er „Hirta," nu ~St. Kiloa," langt vestenfor Long-Island.
) Landsrens Belsb angives her anderledes, end i Overeenskomsten af 1922, se
ovenfor I. 2. S. 69?. Naar Vaadmaalet brugtes som Penge, beregnet efter
den sædvanlige Tarif, 6 Alens Vre, bliver Summen for hver Mand ikke,
som Forliget bestemmer, V 2 Mark, men 2V2 Markz regnes der efter 12
Alens Dre, bliver det Mark, ogsaa for meget; imidlertid tor det vel
hande at Beregningen her er noget forskjellig.
4) Ravn Sveinbjsrnsons Saga (endnu uudgiven).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
