- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
478

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

478 Inge Baardsssn og Erling Steinvegg.
Kumme. De besluttede strar at benytte sig heraf, styrede ind i Sundet,
og kom ved Middagstid til Byen. Man havde seet dem i nogen Fra
stand, og underrettet Einar derom, men han, som just var tilstede ved et
Forligsmode, blev lige fuldt siddende, i den Tanke at der enda var Tid
nok til at kunne tage de nodvendige Forholdsregler. Men inden man
vidste Ord deraf, vare Baglernes Skibe lige ved Byen, og nu havde han
og hans Mcend intet andet at gribe til end at lobe ind i Domkirken og
oft i Taarnet Baglerne brsde Kirken op og tilbode ham Grid. hvilken
han ogsaa tilsidst tog imod, begav sig med sine Folk ned af Taarnet, og
gik op i Choret, hdor han ved St. Svithuns Skriin maatte aflægge Ed
paa, at han aldrig skulde fore Vaaben mod Erling Steinvegg. Derpaa
forte man ham -ud af Kirken. Det var Hsvdingernes oprigtige Vilje, at
holde den ham tilsagte Grid, men de menige Krigsfolk fordrede hans Dod,
og satte deres Vilje igjenmm. Fire af hans Mcrnd havde allerede vceret
tagne ud af Kirken og drcebte; da han nu saa at Raden kom til ham,
sagde han kun ! „daarlig bliver nu Baglernes Grid" og modtog Dsds
hugget. De ovrige af hans Mcrnd, henved 40, fik beholde Livet. Bag
lerne gjorde et stort Bytte, thi de bemægtigede sig ej alene al den Leding,
Einar havde samlet, men ogsaa meget af Virkebeinernes og Bymandenes
Gods. Tilfreds med, hvad de her havde udrettet og erhvervet, opgave
de nu den Plan. at drage til Bergen, hvilket vel heller ikke havde nyt
tet dem stort, da Efterretningen om Ginars Drab vistnok nu vilde have ilet
foran dem, og skjerpet Bescrtningens Aarvaagrnhed. De vendte til
bage til Tunsberg, hvor Erling og Biskop Nikolas nu forberedede et
storre Krigstog til det Nordenfjeldske.
Imidlertid havde Kongen og Jarlen forladt Throndhjem med Flaa
den, og efter et kort Ophold i Bergen fortsat Toget lige til Viken, hvor
Erling og Biskoppen just stode fcerdige til at tiltrcrde deres Tog, men
umuligt kunde toe.nke paa at binde an med den store Overmagt. Birkebei
nerne havde. De holdt derfor Nand om, hvad man skulde gribe til, og
Nikolas sagde at der var intet andet for, end at vige for Overmagten og
drage til Danmark. Delte Raad blev fulgt, og de sejlede for det forste
over til Halland, hvor de en Stund bleve liggende i Visk Saaledes
fandt Vickebeinerne ingen Modstand i Viken, De kom forst til Tunsberg,
i) Dette Taarn («tupull) har man urigtigt antaget for at veere et af de to
smaa Taarne, der nu findes paa hver Side af Kirkens Langvegg, medens
dog aabenaart Hovedtaarnet her menes. Da Kirken brandt 1272, og siden
forandredes, kan dets Beliggenhed nu ej med Bestemthed paapeges.
) Herved menes Udlovet af Viste-Aaen, der gjennemlober den saakaldte Vister
dal, (se ovenfor S. 497) og falder ud i Klosterfjorden, mellem Varberg og
Kongsbakka.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/0496.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free