Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
662 Haakon Haakonsson.
han fordrede som sin Trediedeel, foruden Frostathingslagen, ogsaa de tre
nordlige Fylker af Gulathingslagen, nemlig Sondmore. Fjordene og Soqn.
Men derved, indvendte man, vilde han faa Halvdelen af Landet kun paa ti
Skibrcder ncrr og paa en saa overspcrndt Fordring kunde Kongen ikke gaa
ind. Da foreslog Erkebiskoppen at lade Grcrndsen for Jarlens Deel blive den
samme som mellem Nidaros og Bergens Biskopsdomme, eller med andre
Ord, at Jarlen foruden Frostathingslagen ogsaa skulde saa Sondmore. Hertil
erklærede Kongen sig villig, og Jarlen samtykkede ligeledes deri, saa at
omsider ogstm denne vigtige Sag blev bragt paa det rene, og et Dokument
derom affattet under Kongens, Grkebiskoppens, Jarlens og Lydbiskoppernes
Segl. Det bestemtes her. at hvis Kongen hjemssgtes af Ufred, skulde Jar
len va-re pligtig til at indfinde sig hos ham med sine Tropper, hvor som
helst han bestemte, nord i Landet eller syd; dette viser altsaa, hvad der
desuden faldt af sig selv, at Jarlen ikke fik hiint store Stykke af Riget til
uafhcrngig Besiddelse, men kun til Len. skjont han for ovrigt oppebar alle
kongelige Indtægter deraf og forte fuldstændig Regjering derover, uden at
skylde Kongen nogen Skat eller Afgift.
Hermed slutter Sagaen sin mere end scedvanligt omstændelige Beret
ning om dette merkelige Rigsmode -). Men Beretningen kan i denne
Skikkelse neppe fuldstændig. Det heder udtrykkeligt, som ved alle flige
Nigsmoder, at Hovdingerne og de bedste Vonder fra alle Landets Fylker
vare tilstede, men den ncrvner dog intet om, at der foruden de egentlige
Hovdinger var andre tilstede ved den Sammenkomst i Kongehallen, hvor Kon
gens Arveret blev gransket og godkjendt, end Lagmcrndene, hvis Erkler
ring det var nodvendigt at indhente, og denne Sammenkomst, hvor vigtig
den var og hvor nsje den beskrives, kan saaledes dog kun have va’ret for
beredende. Vi savne Beretningen om et stort Hovedmode, der i Lighed
’) Denne Beregning svarer temmelig godt til den Angivelse af Skibrede-Antallet,
som sindes i Kong Magnus Haakonsssns Testamente af 1277 aftrykt i Thor
kelin vipt. 11. Side 253. Thi Skibredernes Antal i Haalogaland, Naum
dal, Thrsndelagen, Raumsdalen, begge Msrerne, Fjordene og Sogn angives
her tilsammen til 152, i Hsrdafylke, Ryfylke, Agder og Viken til 127; lag
ges nn hertil Gudbrandsdalen (med østerdalen?) Hadafylke, Heinafylke og
Raumafylke, der vel ikke vare inddeelte i Skibreder, men hvert iscer bereg
nes som jevngode med 10 Skibreder, altsaa tilsammen 40., faar man folge
lig Kongens hele Andeel til at udgjsre 167, eller 15 flere end Jarlens.
Da man nu ved Sammenligning mellem denne Skibrede - Angivelse og
Skibetallet i celdre Gulathingslov Cap. 315 seer, at Skibredernes An
tal ikke til enhver Tid var ganske det samme, bliver det nok saa rimeligt,
at den omspurgte Differens i 1222 kun udgjorde II), muligtog, at man maa
siee kun havde beregnet lemteland og Herdalen til fem Skibreder.
2) Haakon Haakonsssns Saga Cap. 86—98
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
