Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
686 Haakon Haakonsssn. ’
Skade, i Haab om at Folket vilde byde Vod og mindeligt Forlig. Han
gav allerede her det forste Gremprl paa dette fredelige Sindelag ved at
skjenke alle Folk, paa denne Gaard Livet, men alt, hvad Laderne indeholdt,
gik rigtignok med til Foder for Hestene i Hcrren. Efter nogen Hvile fortsatte
Kongen sin Marsch, og kom om Aftenen til Eda, hvor han tog ind paa Gaar
den Medalby (nu Melby), der tilhorte en Bonde ved Navn Odd Eriksson.
Kongen indbod denne Aften mange Tropprhovdinger til sig, og bcvertede
dem iscrr rigeligt med Drikkevare, thi han havde bragt et betydeligt For
raad af Viin med sig, som man nu formedelst den strenge Kulde ikke kunde
fore lcrnger, da det fros, og hvoraf man derfor lige saa godt med det
samme kunde fortcere, hvad der endnu var flydende. Dette kunde omtrent
vcrre to Trediedeele af hvert Anker; det ovrige kastedes som übrugeligt ud
i Gaarden med Ankeret, hvori det var frosset fast. Men herved anrettedes
megen Ulykke, thi Trosknegtene toge Ankrerne, brod dem itu, smeltede
lisklumperne og drak Vinen, nogle spiiste dem endog uden at smelte dem !
deraf bleve de drukne, og kom op at slaas, saa at 14 Mand bleve sna
rede og mange lemlcrstede. Det var forst henimod Morgenen, at Kongen
fik dem bragt til Rolighed. Sysselmandene vilde have dem straffede for
disse Optojer, men Kongen tilgav dem.
Den folgende Dag (Loverdag den 25de) kom alle Befalingsmandene
til Kongen og meldte ham, at Hccren var meget hidsig paa at brcrnde
Bygden. Kongen ventede dog endnu ud paa Formiddagen, i Haab om at
Vonderne vilde indfinde sig og tilbyde Vod. Men da man« havde overbe-
Viist sig om, at dette Haab var forgjeves, maatte han endelig give Befa
ling til at bringe den haarde Straffedom i Udovelfe. Nu blev saaledes
Gaard efter Gaard brcendt, hvor man kom frem, og ingensteds fandt man
en levende Sjcel, forend man kom til et Vand, rimeligviis Flagen, hvor
en gammel Kerling kom ud af et Huus og spurgte efter Nordmannakon
gen. Da det blev hende sagt, hvor han var, gik hun nok saa djærvt hen
til ham og bad for Guds Skyld, at man ikke vilde brcrnde hendes Dat
ters Gaard, da hun havde vovet alene at forblive ved Huset. Kongen
lovede strax at ffaane Gaarden, og gav hende en Sikkerhedsvagt, bestaaende
af en Gjest og tre Mand, fordi hun, som han sagde, var den eneste af
alle Vermelcrndingerne, der havde villet bede ham om Naade; han lagde
til, at flere Bygder vilde , have vcrret staanede, hvis Indbyggerne havde
gjort som hende. Siden blev det meldt Kongen, at Vermelcrndingerne havde
fceldet Trcrer i Vejen for ham ikke langt fra Nykirke. Han sendte strax
120 Nyttere og Bueskytter derhen; disse forefandt kun nogle faa Folk
ved Broten, som strax toge Flugten. De fcrldede Trcrer bleve hugne over
med Voloxer og Vejen saaledes gjort nogenlunde fremkommelig. Kongen
lod imidlertid holde noje Vagt, for at Fienden ikke skulde falde dem i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
