Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
696
Osterdalen. Da Kong Haakon var kommen til Land med sine Folk, lod
han gjore Holdt, og da det befandtes, at lians Styrke ikke belsb sig lil
mere end 240 Mand, Svende fraregnede, raadslog han med sine Mcrnd,
om man skulde vedblive at forfolge Fienden. De fleste sraraadede det, da
Hestene vare alt for tratte dertil ; det havde vel heller ikke nyttet stort.
Han besluttede derfor at drage til Tunsberg, og fortsatte Toget gjennem
Modheim. Imidlertid samlede de ovrige Tropper sig til ham, og Op«
landingerne bade ham drage til Hedemarken for at stille sig i Spidsen
for den derværende Styrke, siden Heinerne havde forsvaret sig saa godt,
at Nibbungerne aldrig havde kunnet gjsre nogen Fremgang der. Nogle
derimod meente, at han maatte drage ud i Viken for at skaffe sig Skibe,
og de, der hav,de fulgt ham fra det Nordenfjeldste. holdt istir paa, at
han kun skulde blive ved, som han fsr havde foresat sig, at drage til
Tunsberg for at see til at saa de Skibe istandsatte, som Nibbungerne
havde sogt at opbrænde, og derefter vende tilbage til Bergen for at samle
nye Tropper. Om han maaskee fur et Ojeblik har voeret uvis om, hvad
der var det bedste af disse Forslag, bestemtes han dog snart ved Efterret
ningen om, at der laa Breve til ham i Tunsberg fra Skule Jarl. Han
begav sig altsaa derhen, hvor han ankom omtrent sidst i Februar, efter at
han i ikke stort over en Maaned, og det i Hjertet af Vintren, havde vceret i
uafladelig Virksomhed, og med en Utrættelighed, der minder om hans
Farfaders, gjennemfaret en stor Teel af Viken, Vermeland og Oplandene
paa Kryds og Tvers. Brevet fra Skule Jarl indeholdt Bebrejdelser,
fordi Kongen ikke havde holdt sig Aftalen om den bestemte Vryllupstid
efterrettelig. Jarlen vilde endnu, hed det, vente paa Kongen til Paaske
(30te Marts); kom han ikke da, vilde han betragte det, som om Kongen
havde brudt sine paa Tro og Love indgangne Forpligtelser til ham, og
derfor ansee sig lost fra alle sine Forpligtelser til Kongen. Alle Kongens
Mand raadede ham derfor til at gjore, hvad der stod i hans Magt for at
opfylde Forpligtelsen, Men det var ikke godt at komme afsted saa tidligt,
som Jarlen skrev, thi Isen laa sterkere og lamgere i Viken end Folk
nogensinde kunde huske. Gndog sra de hojeste Fjelde kunde man ikke
ojne aabent Vand; en Mængde Skibe, baade udenlandske og indenlandske,
laa indfrosne faa langt ude, at Folkene behovede et heelt Togn eller ikke
langt derfra for at komme, i Land og forsikrede endda, at de ikke ej
nede nogen Aabning udenfor. Mange Skibe bleve ogsaa borte om Vaa
ren, saa at man ej Horte mere til dem. Da Kongen ved henved Midten
af Marts Maaned sendte Gaute Prest til Vettahered sondenfor Svine
sund for at modtage Ledingen og skaffe en Deel Heste, tog denne Vejen
fra Tunsberg lige over Ifen, og kom efter faa Dages Forlob tilbage med
ikke farre end 360 Heste, og overalt laa Isen fremdeles lige sterk over
Hacckon Haakonsssn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
