Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
882 Haakon Haakonsssn.
sædvanlige Pilegrimsvej til Middelhavet; her, det siges ikke i hvilken Havn,
indskibede han sig paa en Dromund, for at sejle lige til Palcestina ’).
Men man Horte aldrig mere til ham, uagtet Kongen gjorde sig al optæn
kelig Umag for at opsporge ham, og i den Anledning tilskrev baade Kej
ser Frederik og andre udenlandske Herrer, med hvem han stod i venskabe
lig Forbindelse "). Imidlertid var hans Hustru Ingebjsrg bleven tilbage
med den under deres Egtestab sodde Son Peter, og endnu forend man paa
nogen Maade kunde have opgivet Haabet om hans Tilbagekomst, erkloerede
Ingebjorg at Peter ikke var hans, men Jarlens Son, og denne erkjendte
ham ogsaa som saadan, tog ham til sig, og viste ham megen Kjcrrlighed
Det er heraf tydeligt nok, at Skule og Ingebjsrg alene havde ventet paa
Andres’s Dod eller Bortrejse for at komme frem med denne Erklcrring,
og dette vcekker igjen Formodningen om, at hans Ncjse for en stor Deel
har vceret bevirket, eller i det mindste fremskyndet, ved Jarlens og Inge
bjorgs Vestrcrbelser. Paa Peter overforte nu Jarlen al den Kærlighed,
hvormed han tidligere omfattede eller i det mindste bnrde have omfattet
sine egtefodde Borni ham bestemte han til Arving, og Udsigten til, gjen
nem ham, trods hans uegte Fodsel, at kunne stifte en ny Kongeslcegt,
var, som man tydeligt kan see, den fornemste Spore, der nu atter satte
hans Wrgjerrighed i Bevægelse, og drev ham til, med fornyet Iver at
strcrbe efter Kongekronen, uden Hensyn til Freden i Landet og til sin
Datters og hendes Vorns Rettigheder.
Det forste Tegn til forrcederske Anslag fra Jarlens Side opdage vi
i Sommeren 1232, da han foregav at ville gjore en Pilegrimsrejse til
den hellige Thomas Veekets Grav i Canterbury, og i den Anledning er
hvervede et Lejdebrev for sig og Folge af den engelske Konge Henrik den
3die, der skulde gjelde fra Udstedelsesdagen, 25de Juni, til det folgende
Aars Paaske Dette lod nu vel iog for sig nok saa uskyldigt. Men
l) Da han tog Vejen over Flandern etter Nordfrankrige, altsaa den saakaldte
vestre Vej, er det sandsynligt at han har indskibet sig i Marseillez dog kunde
han vel ogsaa vcrre dragen til Venedig, eller lige til Rom og derfra til
Bari. Om disse Pilegrims-Veje se Werlauffs jvfr. Nj:Us S. Cap.
160. I Annalerne siges der lige frem ved 1230: Andres Skjaldarband om
kom paa en Dronnmd i Grcokenlan’oshavct.
2» Da der altid maatte hengaa en Tid, inden man fandt Andres’s Udeblivelse
saa langvarig at den kunde veckke Betænkeligheder, er det ikke usandsynligt
at det Brev, Kongen skrev til Kejser Frederik, har vecret overbragt af Ni
kolas Paalsssn, da denne, som det nedenfor vil sees, omkring 1234 sendtes
som Gesandt til Kejseren.
3) Haakon Haakonssons Saga Cap. 164.
) Brevet er dateret fra Gly, se Rymers I. 1. S. 205.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
