Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
884 Haakon Haakonsssn,
Hsvdinger i Gulathingslagen, og meget formaaende hos Kongen. Det er
heller ikke usandsynligt, at Dagfinn Bonde har haft nogen Skyld; thi i
det mindste skyldte Jarlen ved en tidligere Lejlighed udtrykkeligt paa ham
som en af dem blandt Kongens Raadgivere, der sogte at stifte ondt mel
lem dem, og Dagfinn synes ogsaa at have vceret en alt for heftig Mand,
til at han i sin Kjcerlighed til Kongen og Iver for hans Bedste skulde
have overvejet sine Ord og viist tilborlig Forsigtighed, naar Jarlen og
hans Foretagender vare paa Bane. Fremdeles bidrog ogsaa Junker Knut
til at foroge Misstemningen. Hans Hustru Ingerid, Jarlens Datter, var
nu dod, og dermed var, siges der, ogsaa hans Venskab med Jarlen ude
Kongen havde af sin Part givet ham Halvdelen af Sogn og Rygjafylke
i Forlening, men han og hans Mand fandt det for lidet, og meente at
Jarlen ogsaa burde afgive noget af sin Part da denne, saaledes som
den ved Forliget i Bergen 122 Z var bestemt, aabenbart var alt for stor,
og snarere indbefattede Halvdelen, end Trediedelen af Landet. Hvis Skule
Jarl skulde blive erkjendt skyldig i Forraden, og derved komme til at miste alle
sine Forleninger eller en Deel af dem, vilde dette vare den bedste Lejlighed for
Knut til at faa sine Besiddelser udvidede, og derfor har han vistnok gjort alt
sit for at svarte Jarlen hos Kongen. Der manglede ham vel heller ikke paa
noget at fortcelle, isccr fra hans og Jarlens fcrlles Ophold i Danmark.
Kongen blev virkelig, som man ser, denne Gang aldeles forbitret paa
Jarlen, og lod ham om Vaaren 1233 indkalde for at stande til Rette og
forsvare sig paa et Mode, der om Sommeren skulde holdes i Bergen, og
hvortil han ogsaa indstcvnede alle Lendermand og Sysselmand saavel fra
Gulathingslagen, som fra Viken. Herhen gjorde han selv en kort Nejse, kaldte
Lendermandenc til sig, og vendte tilbage i Folge med Arnvjorn Jonsson,
Simon Kyr, Lodinn Gunnesson og Gunnbjorn Bonde, der alle ledsagedes
af et talrigt Mandskab. Allerede tidligere i Lobet af Vintren havde Er
kebiskop Sigurd indkaldt alle Nigels Viskopper til et Provincialkoncilium,
der ligeledes skulde holdes i Bergen paa samme Did. Det forestaacnde
Msde var saaledes et formeligt Rigsmode, og der er al Sandsynlighed
for, at Sammentræffet ej var tilfceldigt, men at Kongen og Grkebiskoppen
have handlet efter fcrlles Overlag, og at det var den sidstes fornemste
Ojemed at mcegle Forlig mellem Fyrsterne. Da Kongen kom tilbage til
Bergen, medbragte han et saa stort Folge af Lendermand, at hans og
deres, saavel som de fra Gulathingslagen ankomne Hovdingcrs Langskibe
optoge Pladsen langs med alle Bryggerne i den indre Deel af Vangen.
De maatte imidlertid vente lcenge paa Jarlen, der sandsynligviis ventede
’) Haakon Haakonssons Saga Cap. 174.
>) Dette siges vel ikke udtrykkeligt, men ligger dog aabenbart i Sagaens Ord.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
